1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune - Hjemmeplejen

Engagerede SOSU-hjælpere til hjemmeplejen, Distrikt 2

Fuldtid

Permanent

Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
Høje-Taastrup Kommune
ID: 2828563
|
Indrykket for 3 dage siden

Som SOSU-hjælper i Hjemmeplejen i Høje-Taastrup Distrikt 2 får du en afvekslende hverdag, gode kolleger og plads til faglig udvikling. 

Flere af vores dygtige hjælpere i Distrikt 2 skal starte på assistent-uddannelsen. Derfor har du nu muligheden for at blive en del af en hjemmepleje med høje faglige ambitioner og et stærkt fællesskab. 

I Hjemmeplejens Distrikt 2 er vi ca. 25 medarbejdere i dagvagt og 7 hver uge i aftenvagt. Vi sætter en ære i at passe godt på hinanden og vores borgere og lægger vægt på dialog – også når vi er uenige.

Vi har to dygtige faglige koordinatorer, der bl.a. kan hjælpe, når du har brug for sparring i komplekse forløb eller er i tvivl om noget. Samtidig er dine kolleger aldrig længere væk en et telefonopkald. Vi er gode til følge op med hinanden i løbet af dagen, så der ikke er nogen, der føler sig ladt i stikken eller ikke får hjælp, hvis planerne skrider. 

En del af et stærkt fagligt fællesskab
Hjemmeplejen i Høje-Taastrup består af i alt fem distrikter, en sygepleje og en akutsygepleje, der er samlet på én lokation. Det giver gode muligheder for sparring og faglig udvikling. Samtidig lægger vi vægt på at kunne hjælpe hinanden i hele hjemmeplejen. Derfor kan du også opleve at skulle hjælpe i andre distrikter, ligesom du kan forvente, at der er hjælp at hente, fra de andre distrikter hvis vi er ramt af sygdom eller travlhed i Distrikt 2. 

Engageret hjælper med lyst til læring
Du er uddannet SOSU-hjælper, men kan både være erfaren eller nyuddannet. Det vigtigste er, at du stadig har lyst til at lære og til at give borgerne den bedst mulige pleje.

Derudover kan du nikke ja til, at du:

  • har fokus på rehabilitering i det daglige samarbejde med borgerne. 
  • har en anerkendende og åben tilgang til både borgere, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • kan arbejde selvstændigt og i et team og tør bede om hjælp, når du har brug for det. 
  • er mødestabil og fleksibel.
  • er skarp til dokumentation. Kendskab til Cura er et plus.
  • har kørekort, da vi både har bil- og cykelruter i distriktet. Vi stiller bil eller elcykel til rådighed.

Om stillingen
Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer, med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend efter aftale. Løn og vilkår følger gældende overenskomst. 

Ansøgning
Send dit CV og en kort ansøgning allerede i dag eller senest den 16. februar 2025. Vi holder samtaler den 25. februar 2025 og håber at du kan starte senest den 1. april 2025 og eventuelt før. 

Vil du vide mere om hjemmeplejen i Høje-Taastrup er du velkommen til at ringe til daglig leder Dorte Andersen på tlf.: 30 16 39 65

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedshjælper
Høje-Taastrup
Social- og sundhedshjælper
Hovedstaden
SOSU-hjælper
Høje-Taastrup
SOSU-hjælper
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Social og sundheds Assistent/hjælper Aftenvagt til Baldersbo plejehjem med speciale for demens

    Fuldtid

    2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job