Korsager Skole gør tingene på nye og anderledes måder for at skabe forandringer og glæde til gavn for elever, forældre og personale. Er du en dygtig underviser med et stort socialt gen, så er det lige dig vi leder efter.
Vi er en velfungerende folkeskole i Københavns Kommune. Vi ligger i hjertet af Brønshøj/Husum og har masser af natur omkring os. Vi er 90 dygtige og glade medarbejdere og 750 søde elever fordelt på 3-5 spor. Vi har gode faglokaler og bedst af alt, så er vi et lærerværelse fyldt med smil, varme og hjælpsomhed.
Kerneopgaven
Vores dejlige indskolingsteam mangler en kollega, der brænder for elevernes faglige og sociale udvikling og ønsker at arbejde på en skole, hvor vi vægter teamsamarbejdet højt. Som noget særligt på Korsager skole prioriterer vi faste lektioner hver uge, hvor de to primærlærere (dansk- og matematiklæreren) har klassen sammen. Det giver mulighed for enten holddeling eller fælles undervisning. Vi ser det som en stor styrke ift. elevernes læring og lærernes muligheder for faglig sparring omkring didaktik og klasseledelse. Ud over denne faste fælles tid med klassen har hver årgang faste ugentlige timer til co-teaching.
På Korsager skole tager vi udgangspunkt i fålærerprincippet og årgangstanken. Det betyder, at vi planlægger fagdækningen med afsæt i årgangsteamet. Ift. denne stilling betyder det, at du skal læse dansk i en klasse, du har hver klasse otte timer og én deleholdstime samt morgenbånd, i alt 11 lektioner på 3. årgang. De resterende timer er også på 3. årgang, hvor vi kan byde ind med historie, kristendom, natur/teknik, idræt og co-teaching. Det aftaler vi nærmere.
Om du er nyuddannet eller erfaren har mindre betydning, så længe du er nysgerrig på din faglighed, går op i klasserumsledelse og er åben overfor sparring både fra nærmeste leder og dit team. Det kan også være, at du ikke har dansk som linjefag, men dog erfaring – i så fald hører vi også gerne fra dig.
Som kommende lærer på Korsager Skole skal du være tydelig i din klasseledelse og anerkendende i din tilgang til elever, forældre og kollegaer. Vi sætter pris på dit kendskab til forskellige læringsformer, godt humør og personlig robusthed.
Din profil
Vi tænker, at du har en naturlig anerkendende omgangstone med elever, forældre og kolleger og kender værdien af et fantastisk skole/hjem-samarbejde.
Vi vægter højt at du
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og KLF. Ansættelsen er med en arbejdstid på 37 timer om ugen. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Tiltrædelse senest den 1. marts 2025 men gerne før hvis muligt.
Mere information
Ønsker du at høre nærmere om stillingens indhold eller specifikt om skolen, så kontakt afdelingsleder Anders Arnfred på 21 37 34 41. Du kan altid se mere om skolen på vores hjemmeside
Læs mere om skolens børnesyn, som vi opfordrer dig til at orientere dig i.
Søg via linket senest tirsdag den 21. januar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir