1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Vejle

Syddansk Erhvervsskole

Engageret faglærer til automekanikeruddannelsen i Vejle (GENOPSLAG)

Fuldtid

Permanent

Vejle

SE PÅ KORT
ID: 2841175
|
Indrykket for 5 dage siden

Er du en dygtig og erfaren personvognsmekaniker? Og formår du at lære fra dig og smitte andre med din begejstring for faget? Så læs mere om jobbet som faglærer på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

 

Autovidencenter Vejle på Syddansk Erhvervsskole er Danmarks største uddannelsessted for lastvogns- og personvognsmekanikere. Netop nu søger vi en fagligt engageret og erfaren personvognsmekanikere til stillingen som faglærer.
 

Automekaniker, Vejle – din nye arbejdsplads
Vi er en afdeling i vækst og byder til hvert skoleforløb mange nye elever velkomne.
Vores undervisningsforløb spænder vidt – lige fra brobygning for folkeskolelever, grundforløb på mekanikeruddannelserne, hovedforløb, hvor nogle vælger EUX, til kursusaktiviteter for faglærte mekanikere.

Vi udvikler os i takt med nye, faglige udfordringer og i mødet med elever og lærlinge, der lærer på forskellig vis. Vi har fokus på, at alle bliver så dygtige, som muligt, og når deres mål på en god måde.

 

Martin, som er faglærer på automekanikeruddannelsen, fortæller:
”Jeg er udlært landbrugsmaskinmekaniker og har tidligere arbejdet med skov- og høstmaskiner. Som selvstændig har jeg udlært 3 lærlinge, og i min fritid har jeg undervist i dykning på ungdomsskoler. Jeg har altid haft interesse for at arbejde med unge mennesker, og det blev min indgang til jobbet som faglærer.
Til at starte med var jeg lidt spændt på, hvordan jeg ville klare undervisningsopgaven, men jeg fik helt ro på til samtalerne og fik en grundig introduktion, da jeg startede. Her var jeg bl.a. med i teoriundervisningen hos en kollega og agerede ”føl” på hovedforløbene, inden jeg fik ansvaret for mit eget hold.”

 

Om hverdagen som faglærer fortæller Martin:


”Friheden og glæden i de nye udfordringer, og følelsen af at se de unge elever vokse og få forståelse for faget, er bare helt fantastisk! Og så har jeg også fået meget overskud og tid til af være sammen med min familie”.

 

Som vores nye kollega får du:

  • Plads i et undervisningsteam, hvor du altid kan hente pædagogisk og faglig sparring
  • Mulighed for at byde ind med dine kompetencer i tæt samspil med erfarne kollegaer
  • Attraktive rammer - både hvad angår teknologi, værksteder og det sociale
  • Et meningsfuldt arbejde med mulighed for at sætte dit præg på fremtidens mekanikere


Vi søger dig, der:

  • Har svendebrev som mekaniker
  • Har 5 års erfaring fra autobranchen – evt. suppleret med relevant videre- og efteruddannelse
  • Brænder for mekanikerfaget og er god til at motivere andre og lære fra dig
  • Har stærke samarbejdskompetencer og trives som del af et team, hvor vi lykkes i fællesskab
  • Besidder gode IT-kundskaber

 

Har du erfaring med undervisning eller at stå i spidsen for unge mennesker, fx som mentor eller lærlingeansvarlig, vil det være en fordel – men ikke et krav. Vigtigst er, at du kan lade dit faglige engagement smitte af på vores elever.

 

Vi klæder dig på til opgaven!

Efter ansættelsen vil vi samarbejde om en god plan for din kompetenceudvikling.

Såfremt du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden.

 

Ansættelse og vilkår

Stillingen, som er et genopslag, er på fuldtid med løn og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7 i henhold til central aftale. Begyndelsesløn forhandles i henhold til lokal aftale efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer pensionsordning på 18 %. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.

 

Tiltrædelse d. 1. maj 2025 - eller hurtigst muligt ! 
Arbejdssted er i Vejle.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest søndag d. 2. marts 2025 kl. 12.00.

 

Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler i hhv. uge 10 og 11.

Kommer du til 2. samtale vil der indgå en case, ligesom vi evt. vil bede om referencer.

 

Vil du vide mere om jobbet? Vi giver en kop kaffe!

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk, og du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Steffen Villumsen på 23480614 for en snak om stillingen og aftale tid til en kop kaffe.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglærer
Syddanmark
Faglærer
Vejle
Automekaniker
Syddanmark
Automekaniker
Vejle

Andre job der minder om dette

    JobTeam Metal A/S

    Alsidig automekaniker til Give

    Fuldtid

    7323 Give, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Lindevej 12, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job