Bliver du begejstret af at fortælle om vores spændende rejse mod fremtidens måde at levere grøn energi på? Har du erfaring med at planlægge og koordinere events, og kan du se dig selv bidrage til at udvikle vores fremtidige setup, så det når vores ambitiøse målsætninger? Så er du måske vores nye formidler og eventkoordinator til vores afdeling Marketing & Marked hos Kredsløb.
Vi arbejder for den grønne omstilling
Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, fjernvarme og genbrug for at skabe store gevinster for klimaet, vores kunder og bysamfund. For Marketing & Marked betyder det, at vi styrker salg, markedsføring og kommunikation på en bred vifte af platforme for at nå i mål med vores ambition.
Vi søger en stærk og levende formidler og eventkoordinator, der får en central rolle i at formidle historien og gøre vores kunders adfærd til grøn adfærd. Vores nye kollega bliver en del af en stor afdeling, Marketing & Marked, som bl.a. består af dygtige og engagerede marketing- og forretningskonsulenter, et grafisk team samt et content team, der alle arbejder for, at Kredsløb får succes med den grønne omstilling. Udover dig som formidler og eventkoordinator, vil der være endnu en formidler, som du kan sparre med i det daglige arbejde.
Dine opgaver og succeskriterier
Du kommer næsten dagligt til at fortælle om, hvordan vi opnår strategien for grøn omstilling, når vi håndterer affald eller producerer energi. Du forstår at engagere dit publikum og elsker at være ”på” – samtidig med at du nemt planlægger og koordinerer dine besøg og events med mange forskellige samarbejdspartnere. Du får en selvstændig rolle med stor kontaktflade. En anden vigtig opgave er at udvikle vores setup, så vi bedst muligt når ud til vores vigtigste målgrupper på flere kanaler.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Kredsløb har flere lokationer rundt om i Aarhus, hvor du vil skulle afholde besøg og events. Kredsløb Energipark Lisbjerg vil være den mest besøgte lokation. Din primære base er dog på Blixens, Karen Blixens Boulevard.
Den ideelle kandidat
Du elsker at formidle kompliceret teknik på en spændende og forståelig måde og lave fortællinger om den forskel, Kredsløb er med til at gøre. Du fungerer godt i en selvstændig rolle, hvor dit drive holder dig kørende i hverdagen. Du er god til hurtigt at skabe nye relationer – for at lave god formidling skal du samarbejde med interne kolleger, når du viser besøgende rundt i deres hverdag. Du kan lide at koordinere opgaver, holde overblik og er systematisk i din tilgang til opgaver. Derudover befinder du dig ret godt i rollen som kreativ idémager, når det kommer til at videreudvikle vores events og besøg.
For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende:
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling af det samlede energi- og affaldssystem i Aarhus. Vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi. Derfor har vi fokus på gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.
Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt. Vi holder samtaler løbende og tager annoncen ned, når passende ansøgerfelt er fundet.
Sammen med ansøgningen vil vi bede dig sende en kort video på ca. 20 sekunder, hvor du fortæller lidt om dig selv. Det behøver ikke være en stor produktion – håndholdt mobil er perfekt.
Du er velkommen til at kontakte Chef for Marketing & Marked Mads Hammershøj på telefon 20549706, hvis du vil vide mere om stillingen.
Forventet tiltrædelse senest 1. november 2024 – om muligt før.
Stillingen inkluderer fleksible arbejdstid med aften- og weekendarbejde.
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir