1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København
UDLØBET

Københavns Professionshøjskole

Engageret personalekonsulent til HR

Fuldtid

Permanent

Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2727363
|
Indrykket for 82 dage siden

Er du en engageret teamplayer, der sætter en ære i høj faglighed, kvalitet og service? Og motiveres du af løbende at være med til at udvikle vores opgaveløsning? Så har vi en attraktiv stilling for dig.

Som personalekonsulent hos os kan du forvente at blive en del af et dedikeret team, hvor samarbejde og kvalitet i opgaveløsningen er i fokus. Som et led i KP’s strategi har vi fokus på at yde en sammenhængende og helhedsorienteret service, og i HR stræber vi efter at forbedre de arbejdsgange og services, som vi er en del af. 

Som personalekonsulent på KP vil du:

  • blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab med tætte kollegaer i HR og på tværs af KP 
  • få fagligt engagerede teamkollegaer, der hjælper hinanden og prioriterer sparring og videndeling højt
  • få et job med rig mulighed for variation i opgaverne, f.eks. være med i arbejdet med nogle af vores udviklingsopgaver
  • være på en arbejdsplads, med god beliggenhed tæt på Carlsberg Station, hvor vi vægter en god balance mellem arbejde og privatliv og har mulighed for hjemmearbejde.

Om jobbet 
Som personalekonsulent vil du få en rolle som sparringspartner for en del af organisationens chefer og ledere. 

Din opgave bliver først og fremmest at:

  • rådgive og vejlede om ansættelsesvilkår og om KP’s personalepolitik og de rammer, vi arbejder indenfor
  • udarbejde ansættelseskontrakter, lønoplæg, breve vedr. orlov mv.
  • understøtte lederne ved de årlige lønforhandlinger, herunder deltage ved forhandlingerne
  • deltage i et HR-partnerteams, der understøtter ledelsen på et af vores fakulteter
  • bidrage til den løbende udvikling og optimering af vores processer og services, f.eks. gennem vejledninger, interne arbejdsgangsbeskrivelser og kommunikation.

Om dig
Du trives med driftsopgaverne i en personaleadministration og lægger vægt på service og på at vores rådgivning og vejledning opleves relevant og forståelig. Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner, og du ser det som en naturlig del af din opgave at have fokus på, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsgange og services, både internt og ud i organisationen. 

Vi ser gerne, at du:

  • er kontoruddannet eller har anden relevant uddannelse inden for offentlig administration
  • er proaktiv, løsningsorienteret og har lyst til at bidrage til udviklingen af vores services 
  • er en god kollega, der bidrager til et stærkt arbejdsfællesskab
  • har erfaring med personaleadministration, gerne inden for det statslige område
  • er god til at kommunikere med ledere og medarbejdere – både mundtligt og skriftligt  
  • er serviceorienteret og brænder for at vores ledere altid føler sig godt hjulpet og vejledt.

Om os
Som personalekonsulent i KP bliver du en del af et løn- og personaleteam med i alt 12 kollegaer, der udover personaleadministration har opgaver inden for data samt system- og lønadministration. Selvom vi har hvert vores ansvarsområde, så har vi et tæt samarbejde om opgaverne og hjælper altid hinanden, når der er brug for det.

Løn- og personaleteamet er en del af HR, som består af ca. 30 medarbejdere, der samarbejder på kryds og tværs. HR varetager den samlede HR-portefølje for KP’s ca. 1800 medarbejdere. HR har kontor på 5. sal på Campus Carlsberg. Vi har udsigt ud over byen med Carlsberg Station og andre gode transportmuligheder tæt på. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som løn- og personalekonsulent med start den 1. december 2024 eller snarest derefter. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V  og der kan opstå mødeaktiviteter på KP’s øvrige lokationer.  

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Løn og Personale Gitte Holtz på tlf.: +45 41897398​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 16-10-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43 og 44.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Personalekonsulent
København
Personalekonsulent
Hovedstaden
Human Resources
København
Human Resources
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Områdekontor Østerbro

    Erfaren HR-medarbejder søges til Kriminalforsorgen Øst

    Fuldtid

    Kristineberg 4, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Har du flair for sagsbehandling og rådgivning af medarbejdere og ledere? Og har du interesse for at prøve kræfter med barselsområdet på Danmarks største arbejdsplads? Så skal du søge den ledige stilli... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du en dygtig personaleleder? Har du erfaring med indretning af arbejdspladser, entreprise udbud eller genbrug? Så er stillingen som teamleder i Effektive Kvadratmeter måske noget for dig. Om jobbet... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Serridslevvej 2A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du understøtte Uddannelse Københavns store ansættelsesprocesser og andre HR-relaterede opgaver med grundig koordinering og overblik? Uddannelse København tilbyder en spændende nyoprettet fuldtidss... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job