Ønsker du et spændende job i vores professionelle cafe/køkken hos et af vores botilbud, Orion, under Region Hovedstadens Center for Ejendomme? Så søg jobbet som køkkenleder nu, hvis du har lyst til og mod på at være del af en dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling med masser af alsidige opgaver indenfor køkkenarbejde.Vi søger 1. køkkenleder, der skal stå for den daglige arbejdstilrettelæggelses af i alt 3 medarbejder og omdrejningspunkter i teamet samt være med i produktionen og sørge for der bliver leveret mad af god kvalitet og at servicen er i top.
Om jobbet Vi er et cafe/køkken, der skal betjene Orions 37 beboere samt personale. Orion er et socialpsykiatrisk botilbud under servicelovens § 107 og § 108. En del af beboerne har en dobbeltdiagnoseproblematik med en psykiatrisk lidelse og et kompliceret forbrug af rusmidler. Beboerne bor i egne lejligheder og hovedparten modtager deres daglige kost og anden forplejning via cafeen/køkkenet, som holder åbent til kl. 19.00 alle ugens dage.
Du kommer til at have et tæt samarbejde med vores kantiner på Regionsgården i Hillerød og kantinen på Borgervænget i København Ø, som tilsammen har 16 kokke/ernæringsassistenter, og som vil være jeres sparringspartner.
Hvis du brænder for at producere alt fra bunden og af sæsonens råvarer med fokus på bæredygtighed, madspild og økologi, så er det her du har stor mulighed for at udfolde dine kompetencer. Vi arbejder for at få økologimærket i sølv.
Arbejdsopgaver Du skal være indstillet på en travl og udfordrende hverdag med følgende arbejdsopgaver:
- Produktion af både koldt og grønne/ varme/lune retter, herunder bl.a. bagning og salatbuffet
- Daglig rengøring/opvask i cafe/køkken
- Menuplanlægning
Om dig Stillingen forudsætter, at du er uddannet smørrebrødsjomfru, kok eller ernæringsassistent eller har stor erfaring fra lignede stilling.
Vi forventer, at du;
- har ledelse erfaring fra lign. stilling
- er en fleksibel og positiv team player, som er indstillet på at vi hjælper hinanden og har lyst til nye arbejdsopgaver
- producerer med høj kvalitet og kreativitet
- har lyst til at gøre en forskel for mennesker, der til tider kan have det svært
- har humor og godt humør, og kan klare perioder med spidsbelastninger
- er stabil og har et godt praktisk håndelag
- har et godt overblik, er serviceminded og imødekommende
- er en god bidragsyder til det gode arbejdsmiljø
- har it-kendskab, såsom Outlook og Office-pakken
Vi tilbyder Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på høj trivsel blandt medarbejderne og med dygtige og engagerede kollegaer, der kan lide humor og smil på læberne.
Derudover kan vi tilbyde:
- relevante kurser om målgruppen på Orion samt køkkenfaglige kurser
- en arbejdsplads i udvikling med stor fokus på bæredygtighed, madspild og FNs verdensmål
- en arbejdsplads med mange udfordringer og stor medarbejderindflydelse i en kantine, der lægger vægt på god hygiejne, kvalitet og god service
- en travl arbejdsplads under konstant udvikling, hvor der er tæt kontakt til kunderne og med gode arbejdskolleger
Læs mere om Orion
her.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til arbejdet i køkkenet er du velkommen til at kontakte fagleder Laila Borgstrøm på tlf.: 2964 2780
Har du spørgsmål om Orion er du velkommen til at kontakte forstander Dickte Noël Toft på tlf.: 2113 0761 på hverdage i tidsrummet 9-15.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomster med 3F/Kost og Ernæringsforbundet og FOA.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, der placeres efter aftale mellem klokken 7.00 – 19.00 på hverdage samt weekender og helligdage. Derudover er du forpligtiget til at stå til rådighed ved aftenarrangementer og weekendvagter.
Tiltrædelse forventes 1. april 2025
Ansøgningsprocedure Send din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest fredag den 7. marts 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Om Center for Ejendomme Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri. Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler. Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner således, vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen Vi har været nominerede til U/NORDs pris for Årets læreplads, samt RegionHs lederpris under temaet Medmenneskelig ledelse, hvilket vi er meget stolte over.
Du kan læse mere om CEJ
her.