Vil du med på hold, hvor vi fremmer samarbejdet på tværs af sektorer for at udvikle
fremtidens sundhedsteknologiske løsninger?
SDU RIO søger 1-2 konsulenter med relevant faglig indsigt og
talent for tværgående projekt- eller innovationsledelse.
MedTech Odense (MTO) skal i et nyt partnerskab mellem universitet, hospital, erhvervsliv og kommune fremme, at nye sundhedsteknologiske løsninger udvikles, implementeres og skaleres bredt i hele sundhedsvæsenet for at skabe fremtidens patientbehandlinger i Danmark og globalt.
Har du mod på at prøve kræfter med netop dén udfordring og at komme med på holdet af dygtige kollegaer fra SDU RIO og innovationscentrene på OUH, så har vi en nyoprettet stilling til dig. Du skal arbejde tæt sammen med ledelsen af MTO, de faglige miljøer og du vil indgå i projekter i spændet mellem universitet, hospital og erhvervsliv.
Du vil få en alsidig hverdag, hvor du bliver en del af den faglige udvikling og overordnede projektledelse. Da stillingen er nyoprettet, får du en fantastisk mulighed for selv at være med til at udvikle og forme stillingen. Vi har høje ambitioner, stort engagement og ligger vægt på et tæt samarbejde på tværs – alt sammen i en altid konstruktiv og uformel omgangstone.
Dine opgaver
… er spændende, alsidige og krævende. Du vil skulle opbygge et tæt samarbejde med ledelsen for MedTech Odense, herunder særligt chefen for SDU RIO, om at udvikle rammer og sikre resultater og succes.
Din funktion er at:
Dine arbejdsopgaver afhænger af dine kompetencer og interesser. Du får faglig reference til ét af medlemmerne i RIO’s chefgruppe, og du indgår i en gruppe af fagligt beslægtede kollegaer i et af RIO’s seks teams.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du
Vi forventer naturligvis ikke, at du har alle kompetencer, for vi søger to kollegaer, som fagligt supplerer hinanden på bedste vis.
MedTech Odense
MTO er et nyt partnerskab mellem SDU, OUH, Region Syddanmark og Odense Kommune. Det er skabt for at danne rammen om fremtidens teknologiske sundhedsløsninger for patienter i hele Danmark. Vi fremskynder udvikling af nye teknologier, der forbedrer behandlinger, øger livskvaliteten og skaber mere bæredygtige sundhedssystemer. Vores partnerskab mellem forskning, hospital, erhvervsliv og kommune sikrer, at teknologi hurtigt omsættes til kommercielle, praktiske og implementerbare produkter og løsninger, der gør en forskel for patienter og sundhedsprofessionelle.
Ved at samle de rette kompetencer og arbejde tæt sammen på tværs af sektorer skaber vi banebrydende løsninger, der sætter nye standarder for sundhedsinnovation. MTO er ikke kun en regional styrke, men en international drivkraft, der inspirerer og transformerer sundhedssystemer verden over.
MTO er forankret i SDU RIO og innovationsenhederne på OUH. Den daglige koordination forestås - foruden RIO’s chef og Innovationschefen på Odense Universitetshospital (OUH) - af 3-4 kollegaer fra RIO og OUH.
SDU RIO
SDU RIO understøtter SDU’s strategiske fokus på at skabe værdi for og med samfundet. SDU RIO fungerer som et kompetencecenter på tværs af SDU med specialister og kompetencer inden for bl.a. forretningsudvikling, specialiseret forskerstøtte, studenterentreprenørskab, karriereaktiviteter, opsøgende virksomheds- og praksissamarbejde samt juridisk støtte inden for forskning og innovation.
Om stillingen
Stillingen som konsulent er en fast stilling berammet til specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af dine forudsætninger. Konkret aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Ansættelse pr. 1. juni 2025. Tjenestested vil være Campus Odense. Der er en begrænset rejseaktivitet til relevante samarbejdspartnere.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning, hvor du giver dit bud på, hvordan du ser på opgaven med at udvikle MTO, og hvordan dine kompetencer bedst muligt kan bidrage. Redegør for dine faglige kompetencer og de opgaver, som har din særlige interesse, og hvordan du vil arbejde med dem.
Yderligere oplysninger fås hos RIO’s chef Søren E. Frandsen, telefon 29 25 86 90 og [email protected].
Der afholdes 1. runde samtaler den 8. og 11. april og 2. runde samtale den 22. april. Der vil være en case og evt. en personlighedstest mellem 1. og 2. runde samtale. Kandidater forventes at kunne give referencer relevante for stillingen. Ansøgning kan kun ske via SDU’s hjemmeside. Find stillingen under ledige stillinger og følg vejledningen.
Ansøgningsfrist er den 31. marts 2025 kl. 23.59.59.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir