1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde
Nyt job

Vurderingsstyrelsen

Engageret leder til driftsstyring og personaleledelse

Fuldtid

Permanent

Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2878255
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være med til at løse en vigtig samfundsopgave, hvor vi skaber tillid og tryghed for boligejere? Og trives du med ledelse af fagligt dygtige medarbejdere, hvor du sætter retning og skaber følgeskab under en stor omstillingsproces? Så er du måske vores nye funktionsleder i Roskilde.

Det er ikke gået ubemærket hen, at udrulningen af de nye ejendomsvurderinger er igangsat. Vurderingsstyrelsen løfter en særdeles vigtig opgave, hvor vi arbejder for at sikre retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger til korrekt beskatning. Vores nye ejendomsvurderingssystem stiller store krav til samarbejde, en effektiv drift og løbende kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere.

Understøttelse af stabil og kvalitetsbevidst sagsbehandling
Som funktionsleder har du en afvekslende hverdag, som spænder fra faglig ledelse over drifts- og personaleledelse, alt sammen for et stærkt hold af ca. 15-20 medarbejdere. Den opgave løfter du ikke alene men i tæt sammenspil med en faglig kompetent tovholder og en nærværende ledergruppe i Roskilde, som består af to kontorchefer og otte engagerede funktionsledere.

Vi arbejder for at både nye og erfarne medarbejdere har en høj standard i arbejdet, så vi bidrager med, at tilliden til ejendomsvurderingen øges. Du står derfor i spidsen for en stabil og kvalitetsbevidst sagsbehandling af de nye ejendomsvurderinger, hvor du ligeledes bidrager til den udviklingsproces, som både modtagelse af nye medarbejdere, uddannelsesforløb og ibrugtagning af nyt system vil medføre. Derfor er det også vigtigt, at du sammen med os har lyst til at skabe og arbejde med forandringsprocesser, også når det er udfordrende.

Som funktionsleder er du ansvarlig for at:

  • sikre fokus på kvalitet og faglighed i enheden
  • fokusere på og bidrage til optimering af opgaver og processer gennem drifts- og tavlestyring
  • bidrage til den tværgående koordinering og sparring
  • sikre medarbejdernes kompetenceudvikling
  • have blik for forandringsledelse.

Talent for driftsledelse og en stærk forretningsforståelse
Det er afgørende, at du er en tydelig og tillidsvækkende leder, der evner at sætte retning og skabe følgeskab hos dine medarbejdere. Flere års ledererfaring er ikke nødvendigt for succes i stillingen, men du skal have lyst til ledelsesopgaven og gerne kendskab til forvaltning samt en god forretningsforståelse.

Som leder i Vurderingsstyrelsen er du faglig sparringspartner for dine medarbejdere, men du har en faglig tovholder, der bistår dig, indtil du er klædt på til opgaven. Du har et skarpt blik for driftsledelse med løbende planlægning og tavlestyring, ligesom du sikrer fokus på kvalitet og faglighed i enheden. Endelig kerer du dig om dine medarbejdere, og det falder dig naturligt at arbejde proaktivt med at skabe trivsel, motivation og tydelig kommunikation, så både du og dine medarbejdere navigerer sikkert i den omstillingsproces, som Vurderingsstyrelsen er midt i.

Du indgår desuden i en samlet ledelse i Ejendomsvurderingscenter 1, som har et tilsvarende center i Maribo. 

Kom med i det gode kollegaskab
Du kan se frem til at blive en del af en styrelse i udvikling og et ledelsesteam med dygtige og ambitiøse kollegaer. Samarbejde og godt kollegaskab er nøglen til arbejdsglæde i Ejendomsvurderingscenter 1:

”Vi er et lederteam af meget forskellige person- og fagligheder, hvilket gør, at vi supplerer hinanden rigtig godt” fortæller en af dine kommende lederkolleger og fortsætter ”Vi står altid klar til at hjælpe hinanden – både i Roskilde, Trekroner og Maribo samt på tværs af centret - og vi taler åbent og direkte om tingene. Det skaber trivsel hos os og vores medarbejdere, og gør det sjovt at gå på arbejde.”

Du vil blive en del af en organisation, hvor udvikling af ledere og medarbejdere er centralt, og hvor vi sammen lægger en plan for din leder- og karriereudvikling. 

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 31. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler fredag den 4. april og fredag den 11. april. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i samtaleforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst underdirektør Thomas Jakobsen på 72 37 89 29 eller kontorchef Jeanette Smed på telefon 72 37 43 85.

Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Sjælland
Leder
Roskilde
Funktionsleder
Sjælland
Funktionsleder
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Fonden Aflastningsopholdsstedet "Ud i det Fri"

    Leder søges til Weekendaflastningen Ud i det Fri

    Fuldtid

    Boserupvej 100A, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Piledyssen 50, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Brænder du for at drive udvikling med fokus på pædagogik, forældresamarbejde og det gode arbejdsmiljø? Og er du en stærk og tydelig leder med et ressourceorienteret børnesyn? Så har vi måske den helt ... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Hyrdehøj 5, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Lysholm er en specialskole med 56 elever fordelt på 0. til 10. klasse på skolen. Vi er ca. 55 professionelle og engagerede ansatte: lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter/medhjælpere, fysio-/ergot... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Hyrdehøj Alle 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job