1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Aarhus
Nyt job

Århus Europa plads

Engageret medarbejder til Innovationsfondens arbejde med at understøtte virksomhedsrettet innovation

Fuldtid

Permanent

Europaplads 4, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2855931
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du være med til at understøtte virksomhedsrettet innovation og bæredygtighed i Danmark? Er du klar til at støtte projekter, der skaber samfundsmæssig impact og udvikler fremtidens løsninger?

Innovationsfonden søger en eller flere engagerede medarbejdere, som kan kombinere strategisk tænkning med drifts- og administrative opgaver inden for innovation og iværksætteri. Vi arbejder for at fremme bæredygtige løsninger og sikrer en tæt og åben dialog både internt og med vores samarbejdspartnere i forskningsmiljøer, erhvervslivet og den offentlige sektor.

Om Innovationsfonden

Innovationsfonden investerer i Danmarks fremtid ved at understøtte visionære forskere, iværksættere og virksomheder. Vi fokuserer på projekter, der styrker Danmarks konkurrenceevne og bidrager til en bæredygtig omstilling. Med årlige investeringer på ca. 2 mia. i forskning og innovation stræber vi efter at skabe konkret samfundsmæssig værdi.

Vi værdsætter forskellighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Hos os er der plads til både erfarne og nysgerrige profiler, der brænder for at gøre en forskel.

Din rolle som Innovation Officer

I rollen som Innovation Officer får du ansvar for både strategiske og administrative opgaver, som er essentielle for Innovationsfondens arbejde med at understøtte virksomhedsrettet innovation. I tæt samarbejde med kolleger kommer du til at spille en central rolle i drift, udvikling og implementering af vores virksomhedsrettede programmer Innoexplorer, Innofounder, Innobooster og Erhvervsforsker. Derved kommer du til at bidrage til, at projekterne skaber den ønskede impact og værdi for Danmark.

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte at:

  • bidrage til at styrke programmerne, så de understøtter danske virksomheders innovation og vækst
  • gennemgå og vurdere ansøgninger fra forskere, Start-ups og SMV’er
  • understøtte samarbejdet med fondens faglige udvalg sammensat af medlemmer fra forskningsinstitutioner og virksomheder
  • følge op på projekter og sikre, at de lever op til bevillingsforudsætninger og behandle ændringsanmodninger
  • sikre, at de virksomhedsrettede projekter leverer målbare effekter under og efter projektets implementering, og at der anvendes effektive metoder til at dokumentere resultaterne
  • lave beslutningsoplæg til fondens ledelse og bestyrelse
  • deltage i tværgående projekter i organisationen
  • være en dygtig projektleder og holdspiller, som understøtter teamets og Innovationsfondens mål og værdier
Du vil referere til Innovationsfondens chef for Start-up & SMV og blive en del af et tværgående team, hvor samarbejde er centralt. I tæt dialog med kolleger og eksterne samarbejdspartnere bidrager du til at sikre kvalitet og sammenhæng i Innovationsfondens projekter og partnerskaber.

Hvem er du?

Du har lyst til at udvikle og drifte investeringsprogrammer inden for forskning og innovation. Du forstår virksomheders hverdag, og du kan møde dem i øjenhøjde gennem dit arbejde. Du kan tænke nyt, men har samtidig respekt og forståelse for forvaltningsmæssige rammer. Det falder dig naturligt at etablere relationer til relevante interessenter, og du har flair for at begå dig i en politisk kontekst. Det vil derudover være en fordel, hvis du har en vis indsigt i et fagligt domæne f.eks. inden for den grønne omstilling, sundhedsområdet eller digitale løsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • har indsigt i innovation i virksomheder og start-ups og deres rammevilkår
  • kan forholde dig overordnet til forskellige fagområder og aktører og kan sætte dig ind i, hvordan innovation skabes i kombinationen af forskellige fagområder, aktører mv.
  • trives med afvekslende opgaver, hvor forvaltningsopgaver er et væsentligt element
  • kan arbejde analytisk og datadrevet og har flair for at udarbejde skriftlige beslutningsoplæg
  • arbejder struktureret og er god til at lede projekter og processer
  • er proaktiv og kan arbejde både selvstændigt og samarbejdsorienteret i en travl hverdag med deadlines, hvor der skal findes løsninger på udfordringer i tæt og tværgående samarbejde med dine kolleger
  • motiveres af muligheden for selv at være med til at udvikle dit og teamets arbejde
Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse, enten som generalist, eksempelvis cand.scient. pol./cand.polit eller som specialist, fx ingeniørbaggrund. Du skal derudover have minimum 3-5 års relevant erhvervserfaring fra en lignende stilling. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med offentlig forvaltning, gerne inden for forskning og innovation og gerne fra en organisation eller myndighed, der forvalter tilskudsprogrammer.

En arbejdsplads med fokus på samarbejde og udvikling

Hos Innovationsfonden er vi dedikerede til at skabe et inkluderende og positivt arbejdsmiljø. Vi prioriterer samarbejde, udvikling og dialog, og vi arbejder løbende på at skabe de rammer, der styrker vores fælles mål om at skabe værdi for samfundet gennem forskning og innovation.

Start Up & SMV-teamet består af 15 dedikerede medarbejdere, der er geografisk placeret på fondens kontorer i Aarhus og København, hvor du – ligesom hovedparten af teamet – vil være tilknyttet hovedkontoret i Aarhus.

Du kan læse mere om Innovationsfonden her.

Ansættelsesforhold

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelsesstedet er Innovationsfonden, Europaplads 2, 8000 Aarhus C. Der kan forekomme rejseaktivitet i Danmark.

Ansættelse er på fuld tid og med start pr. 1. maj 2025 eller snarest herefter.

Sådan søger du

Vi ser frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular, som tilgås, når du klikker på ”søg stillingen”. Her kan du uploade ansøgning, CV og eksamensbevis samt eventuelle andre relevante dokumenter.

Vi skal have din ansøgning senest den 10. marts 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 11 og 12.

Har du spørgsmål?

Kontakt chef for Start Up & SMV, Lars Noesgaard Zederkof på telefon 61905022 eller e-mail [email protected] for at høre mere om stillingen og vores arbejde i Innovationsfonden.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Aarhus
Konsulent
Midtjylland
Offentlig administration
Aarhus
Offentlig administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    VIA University College

    AC-fuldmægtig til Forskningsområde for pædagogik og dannelse

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Skejby Nordlandsvej 309, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job