1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
Udløber snart

Københavns Kommune - Skadedyr

Engageret miljøkontrollør til skadedyrsenheden i Københavns Kommune

Fuldtid

Permanent

Kraftværksvej 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2738349
|
Indrykket for 9 dage siden

Genopslag

Skadedyrsenheden i Københavns Kommune søger engageret kollega til at hjælpe hovedstadens borgere og erhvervsdrivende.   

Vil du være med til at sikre en tryg og indbydende by for københavnerne? Har du erfaring inden for skadedyrs, kloak- eller byggeanlægsområdet? Og er der gemt en detektiv i maven på dig?

Så søg stillingen som miljøkontrollør i vores enhed Skadedyr i Teknik- og Miljøforvaltningen i København Kommune.

Om jobbet
I skadedyrsenheden sætter vi en ære i at hjælpe københavnerne og erhvervsdrivende med at finde årsagen til, at rotter eller andre skadedyr kommer og at få løst problemet. Det gør vi med vores faglige indsigt og et helhedsblik på problemet.

Som miljøkontrollør vil dine primære arbejdsopgaver bestå i at bekæmpe rotter ved at

  • Køre ud til borgere, restauratører eller andre, der har brug for hjælp til at bekæmpe rotter, undersøge problemet og rådgive i rottesikring og forebyggelse
  • Føre digital sagsbehandling i forbindelse med dine tilsyn.
  • Føre opsyn med hygiejneforhold og renholdelse i beboelsesejendomme mv. og varetage den efterfølgende sagsbehandling.  

Hvem er du?
Det er en fordel, at du er autoriseret til rottebekæmpelse, men det er ikke et krav. Vi tilbyder som del af ansættelsen et kursus, som autoriserer dig som miljøkontrollør. 

Du skal have eller kunne følgende:

  • Kørekort til almindelig bil
  • It-færdigheder på brugerniveau, blandt andet til sagsbehandling
  • Sproglige færdigheder til at formulere dig på dansk i både skrift og tale
  • Begå dig på engelsk i almindelig samtale
  • Være parat til at indgå i vores vagtteam, hvis det er nødvendigt

Det er ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til bygge- og anlægsforhold fx som bygningshåndværker eller lignende
  • Har erfaring eller kendskab til TV-inspektion af kloakker eller kloakker i almindelighed
  • Har kendskab til andre skadedyr, f.eks. insekter

Du skal varetage dele af dine arbejdsopgaver på kontoret og dele ude hos vores borgere. Det er derfor vigtigt, at du er god til at tilrettelægge din dag og følge opgaverne til dørs, såvel praktisk som administrativt. Det skriftlige og administrative arbejde udgør ca. 1,5-3 timer dagligt.

Da vi kommer som myndighedspersoner i private hjem, skal du desuden være villig til at fremvise en straffeattest.

Du bliver en del af

  • Et stærkt fagligt hold på 22 medarbejdere, der deler det samme engagement omkring at holde rottebestanden nede i vores by og yde en god service
  • Et godt kollegialt sammenhold med en humoristisk og uformel omgangsform, hvor vi sparrer og hjælper hinanden i det daglige
  • En organisation, der både har fokus på god ledelse og på at sikre gode udviklings- og uddannelsesmuligheder for sine medarbejdere

Vi tilbyder
Du får en attraktiv arbejdsplads, der skaber rammerne for at vi har en god balance mellem privat- og arbejdsliv, herunder:

  • Fastansættelse med 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause
  • Moderne kontorfaciliteter på Kraftværksvej 25 med gode parkeringsmuligheder
  • Mulighed for løbende at uddanne dig gennem kurser udbudt i Teknik- og Miljøforvaltningen
  • En attraktiv pensionsordning

Om os
I skadedyrsenheden varetager vi bekæmpelsen af rotter og andre skadedyr i kommunen, og vi fører tilsyn med hygiejneforhold i bl.a. beboelsesejendomme. Skadedyrsenheden er en del afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold, som består af 800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre københavnerne en ren, grøn og indbydende by på konkurrencedygtige vilkår.   

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for miljøkontrollører.

Vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt, gerne den 1. december 2024.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kjeld Christensen på 6124 9465 eller miljøinspektør Kim Maimann på 3366 5824.

Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk

Søg via linket senest mandag den 28. oktober 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter fristens udløb.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Miljøkontrollør
København
Miljøkontrollør
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
København
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Ansvar for miljø & natur på banen – er det dig?

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Øster Voldgade 7, 1350 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job