Vi er et center bestående af grundskolevejledere, special- og ungevejledere, praktik- og fritidsjobskoordinatorer og talentudviklere. Den ledige stilling hører under afdelingen ”vejledning og særlige indsatser”, og er en fast stilling, hvor du bl.a. vil arbejde med specialskoleelever og ungevejledning. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Hvad kan vi tilbyde:
Vores kerneopgave i Center for Vejledning og Talentudvikling er at vejlede unge mellem 14 og 25 år om Uddannelse og Job. Vi tilbyder et selvstændigt, afvekslende og spændende job, og vi ønsker at inddrage den unge mest muligt, yde relevant støtte til størst mulig mestring af eget liv samt skabe sammenhæng på tværs af forvaltninger, således at de unge oplever Selvværd og Sammenhæng i mødet med kommunen. Du kan læse mere under Kernefortællingen om Selvværd og Sammenhæng og Fælles børn- og ungesyn.
Center for Vejledning og Talentudvikling er en del af Ungeområdet i Kolding Kommune, og vi samarbejder tæt i en koordineret ungeindsats med de tre andre centre: Job og Uddannelse, Socialfagligt Center og CSV. Dine vejledningsopgaver skal løses i et samarbejde med ungdomsuddannelserne, grundskolerne og FGU, samt andre kommunale aktører i den kommunale ungeindsats (KUI), og det vil derfor være alt afgørende, at du er en holdspiller, der ser muligheder.
Vi kan tilbyde et top kvalificeret fagligt team af kollegaer, som brænder for arbejdet med de unge, og vægter det sociale og faglige fællesskab i teamet højt.
Kvalifikationer og opgaver:
Vi ser gerne, at du har en socialfaglig baggrund eller er uddannet lærer eller pædagog. Du har optimalt set en diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, er i gang med denne eller har anden dokumenteret form for erfaring i det at vejlede unge. Har du ikke hele diplomuddannelsen eller tilsvarende, forpligter du dig til at tage den.
Løn: Efter forhandling med forhandlingsberettiget organisation.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Trine Bendix Jacobsen, tlf. 23624468, [email protected] i tidsrummet kl. 15.30-16.30 eller vejleder Alice Kristensen, tlf. 23118422.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".
Ansøgningsfrist: den 24. marts 2025.
Ansættelsessamtaler: den 26. marts 2025.
Stillingen ønskes besat med opstart: den 1. maj 2025.
Vær obs på, at vi indkalder til samtaler den 25. marts 2025.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir