1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Engageret og samarbejdsorienteret medarbejder til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets nyoprettede enhed for aktindsigter

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2722443
|
Indrykket for 4 dage siden

Brænder du for god forvaltning og aktindsigter og har du lyst til at arbejde i et spændende ministerium med dygtige kolleger og godt fællesskab.

Så søg jobbet i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets nyoprettede enhed for aktindsigter og forvaltningsret.

Her vil du sammen med dygtige og engagerede kollegaer være med til at forme og drive en vigtig opgave på et ministerområde, som har enormt stort fokus.

 

Om jobbet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overordnede opgave er at omstille Danmark til et klimaneutralt samfund. Det er en vigtig politisk dagsorden, som kræver engagement og samarbejde mellem mange forskellige fagkontorer. Som medarbejder i aktindsigtsenheden vil du få et selvstændigt ansvar for at behandle departementets aktindsigtssager. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med fagkontorerne, kollegaer i aktindsigtsenheden og din teamleder.

Aktindsigtsenheden er en nyoprettet enhed i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og hører organisatorisk til Jura, som varetager en række tværgående juridiske stabsfunktioner. Enheden har til formål at centralisere arbejdet med behandlingen af aktindsigtssager. Arbejdet vedrører alle aspekter af den konkrete sagsbehandling vedrørende ministeriets aktindsigtssager fra en anmodning om aktindsigt modtages, til der træffes afgørelse i sagen.

Du bliver en del af et team, hvis primære opgave vil være håndtering af aktindsigter og på sigt øvrige forvaltningsretlige opgaver på tværs af departementet. Din arbejdsdag vil være præget af en stor grad af selvstændighed, og derfor forventes det også, at du har evnen til at strukturere dine opgaver og overholde de lovbestemte frister, som behandlingen af aktindsigtsanmodninger er underlagt. Da enheden er ny, vil du samtidig få en betydelig rolle i opbygningen og organiseringen af enheden.

Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med kontorets jurister får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for den offentlige ret.

Du vil få et godt indblik i og erfaring med at arbejde i et departement og ministerområdet i almindelighed, da behandlingen af aktindsigtssagerne vedrører emner inden for alle dele af ministerområdet. Du vil således også få et godt indblik i mange af de vigtigste aktuelle dagsordener på ministerområdet, der har en stor prioritet for regeringen.

 

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. BA.jur, cand.jur, cand.scient.pol, eller lignende. Hvis du er nyuddannet lægger vi vægt på såvel faglige resultater og interesse for vores fagområder. Derudover er det vigtigt, at du trives i en politisk ledet organisation, hvor arbejdet i aktindsigtsenheden ofte vil være præget af den politiske dagsorden, og hvor det er et vilkår, at overholde skarpe deadlines.

Vi lægger derfor særligt vægt på, at du besidder flere af følgende kompetencer:

  • Arbejder selvstændigt og med godt overblik
  • Arbejder systematisk og struktureret
  • Har gode samarbejds- og relationsevner, både med interne og eksterne parter
  • Har blik for og lyst til at optimere sagsprocesser
  • Initiativrig og nysgerrig

Vi tilbyder et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er åben og imødekommende. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og hvor faglig sparring med kollegaer er lige så vigtigt som gode og uformelle snakke på tværs af kontoret.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til AC-overenskomsten. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner

 

Yderligere oplysninger

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Jesper Fersløv Andersen + 45 61 97 90 07, [email protected] (Kontor for HR og Jura) eller chefkonsulent Lena Petersen, +45 29 31 69 26, [email protected] (Jura).

 

Ansøgning

Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser samt eventuelle referencer senest 10. oktober 2024. Vi forventer at afholdeholde samtaler løbende.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

 

Om departementet

I departementet er vi 225 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima, - energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Kontrakter

    Udbudsjurist/-konsulent til Parker, Kirkegårde og Renhold

    Fuldtid

    Njalsgade 17, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at gøre København ren, grøn og indbydende? Vil du sikre, at dine kolleger har det, de skal bruge for at kunne udføre deres arbejde? Til enheden Kontrakter i afdelingen Parker, Kirk... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job