1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Herlev
Nyt job

Herlev Kommune

Engageret og målrettet Socialpædagog søges

Fuldtid

Permanent

2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2811274
|
Indrykket for 1 dage siden

Botilbuddet Skovgården søger en empatisk, nærværende og etisk bevidst kollega til fast stilling. Du skal enten være uddannet pædagog eller pædagogisk assistent for at komme i betragtning.

Vi søger dig, der vægter en sammenhæng mellem trivsel og udvikling, samt et fagligt samarbejde mellem gode kolleger. Du kan se frem til et meningsfuldt arbejde, hvor du får en grundig introduktion og indflydelse på din arbejdsdag. Du skal synes det er spændende at holde mange bolde i luften, samtidig med at du kan se beboernes trivsel sættes i centrum.

Den aktuelle stilling

På Skovgården bliver du en del af det ene af vores i alt tre teams. Du skal have mod på og brænde for at styrke fagligheden i dit team, hvor der bor 8 dejlige mennesker med forskellige handicaps og individuelle behov.
Vi har løbene tilført flere ressourcer og ønsker for en periode at øge normeringen fra 2-3 i det daglige vagtlag.

Du skal have mod på en dynamisk og til tider travl og omskiftelig hverdag, hvor der er flere spændende og faglige udfordringer som udarbejdelse af struktur, kontinuerligt arbejde med selv og medbestemmelse, sansearbejde, understøttende kommunikation, støtte og fysisk hjælp til personlig hygiejne og lift.

Arbejdstiden er blandede tjenester i tidsrummet 7.00 – 23.00 alle ugens dage. Der kan ønskes at arbejde enten 2 eller 3 weekender i en rulleplan af 6 uger. Der afholdes en årlig ferietur, hvor det forventes at du deltager.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på traditioner, fester og spontane sociale arrangementer med beboerne i hverdagen.
  • En arbejdsplads i udvikling - med engagerede kollegaer.
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • Et grundigt introprogram.
  • Intern undervisning med Herlevs øvrige handicaptilbud i bla. magtanvendelse, sanseintegration, selv og medbestemmelse og struktur og visualisering.
  • Daglig leder og sundhedsfaglig koordinator til faglig sparring.
  • Synlig og nærværende ledelse.
  • Uforudsigelige men spændende arbejdsdage.
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads med forventninger til din faglige og etiske tilgang.


Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan arbejde struktureret
  • Har en god handicapforståelse, gerne med kendskab til autisme
  • Er et refleksivt menneske med en anerkendende tilgang til såvel beboere som kollegaer.
  • Er empatisk og har en grundlæggende forståelse for menneskets selvbestemmelsesret samtidig med, at du kan forholde dig nysgerrigt til de dilemmaer, der opstår i forbindelse med selvbestemmelsesretten hos mennesker med nedsat kognitiv funktionsevne.
  • Er bevidst om dit menneskesyn, og hvad det betyder for dig som professionel.
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som samarbejde med andre.
  • Har evner og erfaring med målsætning og dokumentation af faglig indsats.
  • Har gode IT-kundskaber.
  • Har mod til at give din kollega feedback på handlinger og adfærd.
  • Har et godt overblik og formår at holde mange bolde i luften på en gang.
  • Er nyskabende
  • Tør søge selv om du ikke matcher alt ovenstående.
Skovgården er et botilbud for voksne med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Skovgården er et lille hyggeligt botilbud, for 24 voksne mennesker i alderen 25-68 år med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, fordelt på 3 sammenhængende enheder.

Beboerne på Skovgården deltager aktivt i eget liv og kan give udtryk for deres ønsker og behov i deres dagligdag. Enkelte har psykiatriske diagnoser eller demens.
Arbejdet indbefatter også personlig en del pleje og vejledning.

Vi lægger vægt på et stærkt og trygt kollegialt samarbejde. Vi arbejder for et godt arbejdsmiljø, hvor alle kommer til orde og med en uformel tone og en ledelse der er tæt på i dagligdagen.

Skovgården er en arbejdsplads med engagerede medarbejdere

Vi er ca. 35 engagerede fastansatte, som dagligt engagerer os i at styrke beboernes muligheder for et godt liv. Vi tager, ud fra en anerkendende og kommunikativ tilgang, udgangspunkt i den enkeltes selvbestemmelsesret, ønsker og behov for omsorg og indflydelse på eget liv.

På Skovgården er det vigtigt at være fagligt stolt

Vi vil være en arbejdsplads, hvor vi lærer af vores handlinger, og hvor vi kan argumentere for vores faglighed. Faglig refleksion er en del af arbejdsdagen og dokumentation og opfølgning på den faglige indsats er en af metoderne hertil. Der er ansat en daglig leder og en sundhedsfaglig koordinator, som via sparring og opfølgning er med til at understøtte den faglige udvikling generelt og individuelt for den enkelte medarbejder.

Det praktiske

Løn - og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Ved besættelse af stillinger i Herlev Kommune, indhentes straffeattest. Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 29. januar kl. 08.00.

Du kan få yderligere oplysninger på Skovgårdens hjemmeside www.skovgården-herlev.dk eller ved kontakt til daglig leder Karina Rasmussen på telefon 24 94 57 56 eller botilbudsleder Line Ravn Jensen på telefon 24 54 57 54

 

Mød vores medarbejdere

På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Herlev
Pædagog
Hovedstaden
Socialpædagog
Herlev
Socialpædagog
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    MICHAEL SKOLEN

    Brombærhuset søger barselsvikar til pædagogstilling i vuggestuen

    Fuldtid

    Stokholtbuen 25, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job