Brænder du for at bidrage til fremtidens sundhedssektor? Kan du facilitere læringsforløb og synes du, at det er vigtigt at uddanne fremtidens professionelle sygeplejersker?
Er du optaget af at skabe læringsforløb, der fastholder de studerendes engagement og nysgerrighed på at lære mere? Har du måske erfaring fra det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som du vil sætte i spil? Så har vi jobbet til dig i Center for Sygepleje.
På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning. Det er en del af vores uddannelsesløfte til de studerende, at du skal facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig brænde for at skabe læring og motivere de studerende. Det er vigtigt, at de studerende kan mærke deres uddannelse fra første dag. Det bidrager en særlig uddannelseskultur til, hvor du som underviser understøtter et fællesskab mellem de studerende, der bidrager til en samlet organisation, sætter de studerende først og har en stærk uddannelsesprofessionalisme.
Din profil
Vi søger en adjunkt eller en lektor, gerne med flere års erfaring fra praksis og med undervisning. Din erfaring ses som en styrke i din undervisning, når du skal formidle en kobling mellem teori og praksis til de studerende. Din forståelse af forskellige undervisningsmetoder kan du blandt andet bringe i spil i et simulationsmiljø, hvor et trygt læringsmiljø og debriefing er afgørende for at styrke de studerendes læringsudbytte. Udover dette er det væsentligt, at du kan se dig selv i nedenstående:
God til at facilitere udviklings- og læringsprocesser.
Du kan nytænke og udvikle læringsforløb og har erfaring med at skabe læringsrum. Derudover har du en udviklende og innovativ tilgang i forhold til sygeplejeprofessionens udvikling.
Klasserumsledelse og anvendelse af digitale læringsmidler.
Du har en særlig viden og interesse i forhold til at facilitere læring og skabe en læringskultur i et rum med studerende med forskellige forudsætninger. Du er generelt optaget af facilitere gennem digitale læremidler.
Arbejder selvstændigt.
Du har en evne til at lede dig selv i en kompleks hverdag, hvor arbejdsopgaverne kræver, at du kan bevare overblikket og er omstillingsparat. Du har erfaring med at strukturere og prioritere din tid og dine arbejdsopgaver.
Du har kompetencer inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område,
herunder gerne det psykiatriske område. Desuden har du eventuelt kliniske kompetencer inden for det præhospitale område i det nære sundhedsvæsen og erfaringer inden for tværsektorielt samarbejde og sektorovergange.
Herudover forventer vi at du har:
- en sygeplejerskeuddannelse og gerne en efteruddannelse som intensivsygeplejerske eller behandlersygeplejerske, samt en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund på master, -kandidat eller ph.d.-niveau.
Dine arbejdsopgaver
Din dagligdag er varieret og dine opgaver er mangeartede, men din dag kan fx bestå af følgende hovedopgaver:
Undervisning, vejledning, feedback og eksamination
på grunduddannelsen til professionsbachelor i Sygepleje. Afhængig af din profil, bliver du tilknyttet opgavevaretagelse på de semestre, hvor du skal facilitere læringsrum i tematikker på grunddannelsen. I tematikkerne er der fag som sygepleje, sygdomslære, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, farmakologi, psykiatri samt forståelse og anvendelse af teknologi relateret til kvalitetssikring og udvikling af sygeplejefaget og professionen i et tværprofessionelt perspektiv.
Efter- og videreuddannelse af sundhedsprofessionelle.
Her skal du være med til at afholde kompetencegivende forløb for uddannede sundhedsprofessionelle i Region Sjælland, enten ved den sundhedsfaglige diplomuddannelse eller rekvirerede forløb fra praksis. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med og interesse for at facilitere efter- og videreuddannelsesforløb.
Dine kolleger
På sygeplejerskeuddannelsen i team syd er vi et dynamisk team på 21 medarbejdere, der er fagligt og socialt passionerede og engagerede og som arbejder sammen på kryds og tværs. Der er godt humør og højt til loftet og dagens frokost er ofte et dejligt samlingssted.
Center for Sygepleje består af fem udbudssteder, hvor vi er organiseret i Team Syd, der består af lokationerne; Slagelse, Næstved og Nykøbing og Team Nord, der består af Roskilde og Holbæk.
Vi er i alt ca. 80 medarbejdere i centret fordelt på vores forskellige udbudssteder. Alle medarbejdere i centret løser arbejdsopgaver inden for grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og forskning, og tilsammen er vi et dedikeret og engageret center, der prioriterer at videndele og løse kerneopgaverne sammen.
Du vil blive ansat i Center for Sygepleje på Campus Næstved, men skal forvente også at løse opgaver på centrets øvrige lokationer, samt samarbejde på tværs af centeret som en del af din opgaveportefølje.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid, og tidsbegrænset i perioden den 1. december 2024 til og med 31. oktober 2025.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Ann-Berit Schelde på mail: [email protected] eller på tlf.: 72483182.
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side, senest den 17. oktober 2024
. https://phabsalon.dk/job-i-absalon
- Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale den 22. oktober og 2. ansættelsessamtale den 24. oktober 2024.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.
Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673
Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.