1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Frederiksberg

KU - SUND - IKVH - Fr. berg

Engageret og selvstændig dyrlæge/specialkonsulent, der har erfaring med veterinær strategi og ledelsesbetjening søges til Institut for Klinisk Veterinærmedicin

Fuldtid

Permanent

Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2746296
|
Indrykket for 9 dage siden
Har du lyst til at understøtte ledelsen i den fortsatte udvikling af det veterinærkliniske område sammen med dedikerede kolleger, der uddanner fremtidens dyrlæger og brænder for sundhed og velfærd hos dyrene? Brænder du for at arbejde med strategi og udviklingsprocesser i et politisk styret miljø og for at skabe gennemsigtighed og relevant ledelsesinformation? Så har vi den helt rette udfordring til dig på Institut for Klinisk Veterinærmedicin (IKV) ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Københavns Universitet (KU).

Stillingen er permanent og på 30-37 timer ugentligt og kan tiltrædes den 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Om os
Du ansættes i instituttets sekretariat, der understøtter ledelse og medarbejdere på IKV i det daglige. IKV er en spændende arbejdsplads, der i høj grad interagerer med det omkringliggende samfund. IKV bidrager gennem undervisning, forskning og vidensformidling inden for det veterinærkliniske område til uddannelse og efter- og videreuddannelse af dyrlæger i Danmark og til den forskningsbaserede udvikling af veterinærklinisk praksis. Størstedelen af vores forsknings- og undervisningsaktiviteter udgår fra vores to universitetsdyrehospitaler for hhv. Store Husdyr, som er beliggende i Taastrup (https://universitetshospitalet.ku.dk/), og Familiedyr (https://dyrehospitalet.ku.dk/),som ligger på Frederiksberg samt Veterinært Diagnostisk Laboratorium (https://vetdiagnostik.ku.dk/ ). Instituttet har ca. 280 ansatte, herunder både videnskabelige medarbejdere, dyrlæger, dyrepassere, veterinærsygeplejersker, radiografer, laboranter m.fl. Vores to dyrehospitaler opererer på kommercielle markedsvilkår, hvilket giver en ekstra dimension til instituttets strategiske udvikling. Der er rige muligheder for kompetenceudvikling, herunder via KUs kursusportefølje.

Dine arbejdsopgaver
I det daglige vil du indgå i et team af otte medarbejdere med fokus på udvikling, service og kvalitet i den ledelsesunderstøttende opgaveløsning, hvor hospitalerne og de integrerede videnskabelige sektioner er hovedfokus. Organisatorisk sker det i samarbejde med administrative enheder på fakultets- og KU-koncernniveau.

Opgaverne i sekretariatet er forskelligartede og varierende i kompleksitet, og vil blandt andet omfatte:

  • Understøttelse af institutledelsen i strategiudvikling, mål- og handleplaner og implementering af nøgletalsanalyser.
  • Veterinærfaglig og fagpolitisk sparring og ledelsesinformation.
  • Ledelsessekretær-funktion, hvor du vil understøtte institutlederen med planlægning, ressourcestyring og prioritering.
  • Regelfortolkning og høringssvar af veterinær- og uddannelsespolitisk betydning.
  • Projektstyring og koordinering både internt og med eksterne parter.
  • Udarbejdelse af dagsordener, indstillinger, præsentationer, beslutningsoplæg og referater baseret på input fra veterinære interessenter i forskellige fora.
  • Udarbejdelse af relevante og beslutningsunderstøttende analyser.
  • Kommunikationsopgaver.
  • Diverse ad hoc-opgaver som fx journalisering.
Opgaverne i stillingen udføres i et bredt samarbejde med institutleder, institutadministrator, videnskabelige sektionsledere, hospitalschefer, viceinstitutleder for uddannelse og kolleger i sekretariatet, instituttets medarbejdere og kolleger i centrale enheder på fakultetet og KU.

Din profil
Du er dyrlæge med erfaring inden for administration, herunder projektstyring, strategisk udvikling, kommunikation og ledelsesbetjening.

Du er vant til at arbejde med stramme deadlines og levere kvalitet til tiden og har erfaring med at navigere i komplekse faglige og politiske miljøer, hvor samarbejde på tværs af interessenter er nødvendig for at opnå fælles mål.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med ledelses- og udvalgsbetjening på højt niveau, helst i en veterinær kontekst og gerne fra en politisk styret organisation.
  • Har stærke projektledelsesevner og er vant til at implementere strategiske initiativer. Du har en struktureret tilgang til komplekse opgaver og kan følge op på beslutninger fra møder og på strategiske tiltag.
  • Har evnen til at udarbejde præcise referater, høringssvar og beslutningsoplæg med forståelse for det veterinærfaglige perspektiv.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet, og er vant til korte deadlines og varierende opgaver.
  • Kan samarbejde med både videnskabelige sektioner, hospitalschefer og administrative enheder på tværs af KU.
  • Er superbruger af MS Office og er vant til at anvende diverse IT-værktøjer i det daglige arbejde.
Derudover kræver stillingen en stærk faglig forståelse for det veterinære område samt politisk tæft. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til og interesse for emner som fx dyrevelfærd, dyrlægers og veterinærsygeplejerskers uddannelse og autorisation samt viden om regler for veterinærlægemidler, da det er eksempler på opgaver, hvor du kommer til at spille en rolle. Flere års praksiserfaring er en klar fordel, herunder kendskab til elektronisk patientjournalisering. Det vil være et stort plus, hvis du derudover har interesse for og erfaring med arbejdsmiljø og de præmisser, arbejdet i klinisk praksis sætter.

Vi ser det som en fordel, hvis du også:

  • Er en imødekommende og positiv kollega, der værdsætter samarbejde og har gode kommunikative evner.
  • Indgår naturligt i samarbejde med kolleger, ledere og medarbejdere med forskellige baggrunde.
  • Trives med at håndtere både store og små opgaver og sætter en ære i at levere service og opgaveløsning til tiden.
  • Har erfaring med kommunikation til forskellige målgrupper, herunder også på sociale medier.
Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet. Stillingen er permanent og på fuld tid (37 timer/uge) men deltid kan aftales. Stillingen kan tiltrædes den 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.

Ansættelse sker efter Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og Akademikerne og sker med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg efter reglerne for ny løn.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte institutleder, Annemarie T. Kristensen på [email protected] eller tlf. 23 81 24 22.

Ansøgning

Du skal indsende din ansøgning elektronisk via Jobportalen (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget).

Din ansøgning må gerne være skrevet på dansk/engelsk (max 1 side) og vedlæg gerne følgende:

  • Dit CV inkl. uddannelse, tidligere ansættelser og kompetencer
  • Sprogkundskaber og andre relevante kvalifikationer
  • Kopi af uddannelsesbeviser
Ansøgningsfristen er den 7. november 2024

Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde samtaler i uge 46.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte institutleder, Annemarie T. Kristensen ([email protected] / 23 81 24 22) for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Dyrlæge
Frederiksberg
Dyrlæge
Hovedstaden
Specialkonsulent
Frederiksberg
Specialkonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

    Motiverende chefkonsulent med souschefopgaver til kontor med applikationsansvar på toldområdet

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    1850 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Lindevangs Allé 12, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 60 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Lindevangs Allé 12, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 60 dage siden

Søg efter andre job