1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Horsens

Service og Beredskab

Engageret og uddelegerende afdelingsleder til Park, Vej og Anlæg

Fuldtid

Permanent

Endelavevej 5, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Horsens kommune
ID: 2736821
|
Indrykket for 5 dage siden
Kan du være med til at sikre trygge og gode rammer for borgerne i Horsens Kommune via din engagerende og uddelegerende lederstil? Brænder du for drift og udvikling? Er du god til at facilitere godt samarbejde mellem mange teams og snitflader? Er du god til at skabe mening, og vægter du psykologisk tryghed? Og har du lyst til at bringe alt dette i spil sammen med 3 driftsledere og 80 gode kolleger og dig, som vores nye afdelingsleder for Park, Vej og Anlæg? 
 
I Park, Vej og Anlæg arbejder vi for, at borgernes hverdag fungerer så problemfrit som muligt året rundt. Vi rydder sne og holder vores veje vedlige. Vi tømmer rendestensbrønde og plejer vandløbene for at forebygge oversvømmelser. Vi planter og plejer buske, træer og blomster og holder de grønne områder, fortove og pladser i kommunen pæne og rene. Dette er blot et udpluk af de mange forskelligartede opgaver, som vi er mere end 80 medarbejdere om at løse. 
 
Det kræver en dygtig afdelingsleder, som sikrer tydelige rammer, at sikkerhed og kvalitet er i top, og at der er et godt samarbejde på tværs. 
 
Jobbet og arbejdsopgaverne:
Planlægning, opfølgning på driften, udvikling og fokus på samarbejde og trivsel danner tilsammen kernen i jobbet som afdelingsleder. 
 
I tæt samarbejde med vores tre driftsledere skal du lede hele afdelingen i forhold til at opretholde ”sikker drift” og god kvalitet i arbejdet. Vi er en organisation med en helt særlig omsorgskultur med plads til forskelligheder. Derfor er det vigtigt, at du som leder understøtter dette og er med til at sikre høj arbejdsglæde. 
 
Dine opgaver bliver blandt andet: 
  • Personaleansvar for tre driftsledere 
  • På udvalgte opgaver direkte personaleledelse af markpersonale – desuden afløsning af driftsledere ved ferie mv. 
  • Bistå driftslederne i komplekse personalesager omkring sygefravær, tjenstlige samtaler mv. 
  • Tæt dialog med samarbejdspartnere på rådhuset 
  • Udvikling af afdelingens kompetencer, portefølje og ressourcer  
  • Sikre et højt sikkerhedsniveau og høj arbejdsglæde 
  • Kvalitetssikring, sikre at det udførte arbejde lever op til de aftalte standarder 
  • Økonomi- og ressourcestyring – både i budget- og opfølgningsfasen. 
Vi er en sæsonbetonet arbejdsplads med travle perioder. I flere perioder af året møder personalet tidligt ind, og det forventes at du er tilgængelig. Det vil i praksis sige, at du flere gange om ugen skal kunne møde ind kl. 6.00. Tilsvarende vil du så nogle dage kunne holde tidligere fri. Vi er i øvrigt meget optaget af at skabe en god work-life balance for alle. 
 
Vi er i stigende grad en digital arbejdsplads og forventer, at du er nysgerrig på fremtidens it-værktøjer og teknologier. 
 
Park, Vej og Anlæg er én ud af flere forskellige afdelinger i Service og Beredskab, som er en dynamisk driftsenhed i Horsens Kommune med ca. 550 ansatte. Du vil referere til chefen for Service og Beredskab og blive en del af det samlede afdelingslederteam. 
Læs meget mere om vores opgaver og afdelinger her: serviceogberedskab.horsens.dk
 
Vi tilbyder dig et spændende job med et godt arbejdsmiljø: 
Trivsel er et meget vigtigt fokuspunkt i vores organisation. Vi værner om en positiv arbejdskultur, hvor vi samarbejder og respekterer hinandens forskelligheder.  
 
Du bliver en del af en socialt ansvarlig arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at inkludere vores medarbejdere i et godt arbejdsfællesskab. Vi bryster os gerne af at have modtaget CSRpeople-mærket igen i år. Du vil blive mødt af gode og hjælpsomme kolleger i en spændende, afvekslende og travl hverdag. Vi er en uformel organisation, der er præget af korte kommandoveje og en åben dialog. 
 
Hvem er du? 
  • Du er en udadvendt kollega, som er god til at motivere, så din afdeling når sine mål 
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund 
  • Du brænder for ledelse, optimering og udvikling 
  • Du har kendskab til drift – gerne indenfor grøn drift - og vejområdet 
  • Du arbejder struktureret og resultatorienteret 
  • Du finder samarbejde let og naturligt 
  • Du er god til at bevare overblikket 
  • Du kan motivere og engagere andre 
  • Du har erfaring med Microsoft Office pakken 
  • Du har lyst til at arbejde på tværs af organisationen med mange forskellige fagligheder og opgaver 
  • Du er nysgerrig på nye arbejdsområder inden for Horsens Kommune 
  • Vi bruger Navision ressourcestyringssystem, som vi vil introducere dig for  
  • Du har måske et godt lokalkendskab?  
Yderligere oplysninger:  
Hvis du har spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Service og Beredskab Rasmus Wieland på 2041 4062 eller [email protected]  
 
Løn, pension og ansættelsesforhold: 
Vi kan tilbyde en attraktiv løn i henhold til gældende overenskomst og dine personlige kvalifikationer samt en god pensionsordning.  
Dit kontor er på Endelavevej 14, 8700 Horsens. 
 
Ansøgningsfrist:  
Vi forventer ansættelse fra 1. januar 2025.  
Sidste ansøgningsfrist er torsdag den 7. november 2024.
Første ansættelsessamtale afholdes tirsdag 12. november 2024.  
Anden ansættelsessamtale afholdes onsdag 20. november 2024.
Du skal forvente at udarbejde en personprofilanalyse.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Horsens
Afdelingsleder
Midtjylland
Ledelse
Horsens
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Horsens kommune

    Plan og Byg og Erhverv

    Afdelingsleder til Byggesag, Erhverv og BBR i Horsens Kommune

    Fuldtid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Vil du være med til at sikre kvalitet og sammenhæng i byudviklingen i én af landets hurtigst voksende kommuner, og sammen med kommunens stadsarkitekt og afdelingslederen for Plan & By stå i spidsen fo... Læs mere
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Søvejen 4, 8752 Østbirk, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    Strandkærvej 87a, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Sundgårdsvej 1, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Souschef søges til SuperBrugsen i Stensballe (Horsens) Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at: blive en del af lederteamet i en stor dagligvarebutik pr... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Jessensgade 14, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

Søg efter andre job