Vil du være med til at understøtte den ambitiøse byudvikling som driftsprojektleder i Hillerød Kommune?Hillerød Kommune er i fuld gang med en ambitiøs og hastig udvikling. Vi søger en engageret og samarbejdsvant driftsprojektleder til Trafik, Vej og Park med erfaring i drift og planlægning og etablering af vejanlæg. Du kommer til at bidrage til den gode udvikling af Hillerød Kommune, i samarbejde med fagligt stærke og dygtige kolleger. Vi er en kommune med højt til loftet, hvor vi hjælper hinanden, og hvor du vil få gode muligheder for at præge din stilling.
Som driftsprojektleder i Hillerød Kommune vil du sammen med fem andre kolleger indgå i driftsteamet, som har ansvaret for driften af de offentlige veje, stier og områder. Teamets opgaver består blandt andet af driften af de grønne områder, de eksisterende vej– og stianlæg, vejbelysningen og trafiksignalerne samt vinterberedskabet. Opgaverne omfatter planlægning og styring af rådgivere og entreprenører, økonomistyring, dialog med borgere og andre interessenter, samarbejde på tværs i forvaltningen, foruden eksterne parter som Hillerød Forsyning, Vejdirektoratet m.fl. samt politisk sagsfremstilling.
Dine arbejdsopgaver vil primært være som projektleder på udvalgte områder inden for teamets opgaveportefølje med særligt ansvar for- Planlægge løbende drift af belægninger og vejafvanding og vedligeholde kommunens infrastruktur
- Slidlagsarbejder på veje og stier, herunder den langsigtede planlægning
- Renovering af vejafvandingsanlæg, herunder den langsigtede planlægning
Stillingen indebærer også løbende dialog med borgerne, besvarelse af borgerhenvendelser, herunder svarudkast for politikere og udarbejdelse af politiske sager for dine opgaver.
Du forventes at tage ansvar for egne opgaver i tæt samarbejde og koordinering med dit team og sektionen som sådan. Du vil have en del berøringsflader og samarbejde på tværs både internt og eksternt samt omfattende kontakt til borgere og eksterne, som også er en vigtig del af jobbet.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du
- Har en anden relevant uddannelse, som kan være vejingeniør eller andet.
- Mindst 3-5 års erfaring fra tilsvarende projekter inden for renoveringer af vejanlæg, anlæg og drift i offentlig forvaltning – herunder gerne erfaring med asfaltarbejder og vejafvanding.
- Erfaring med udbud og kontraktstyring, da vi har en stor grad af udlicitering.
- Har lyst til at arbejde med drift af byen og har blik for styring af samarbejdet med vores entreprenører.
- Er ansvarsbevidst og fortrolig med, hvordan du styrer dine projekter i forhold til kvalitet, fremdrift og økonomi.
- Formår at tænke ”hele vejen rundt” om opgaverne i forhold til f.eks. interne projekter, ekstern kommunikation med borgere og en politisk proces.
- Forstår og anerkender, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation.
Herudover er du omhyggelig og trives med en varieret arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver. Som holdspiller sætter du pris på at løfte i flok sammen med dit team og bidrager med hjælpsomhed og evnen til at opbygge gode relationer. Du inddrager og koordinerer på tværs af fagområder og trives med både skrivebordsarbejde på rådhuset og opgaver ”i marken” under møder og besigtigelser. Med stærke kommunikationsevner og en servicemindet tilgang skaber du en åben og konstruktiv dialog med eksterne aktører og borgere.
Hvad bliver du en del af?
Stillingen er placeret i afdelingen By og Miljø i sektionen Trafik, Vej og Park, som varetager alle opgaver inden for trafik, vej og park området, som anlæg, drift, planlægning og myndighedsbehandling samt kollektiv trafik. Sektionen har ansvaret for både drifts- og anlægsbudgetter.
Trafik, Vej og Park består af 19 kolleger opdelt i tre teams, som beskæftiger sig med henholdsvis Anlæg, Drift samt Trafik og Myndighed. Du vil blive en del af Driftsteamet og bliver kollega med fem engagerede og hjælpsomme kolleger. Teamet driver en lang række drifts– og vedligeholdelsesopgaver i Hillerød Kommune.
Ud over Trafik, Vej og Park, består afdelingen af kolleger i Byg, Byudvikling, samt Klima, Natur og Miljø, som vi har et godt og tæt samarbejde med.
Selvom der er mange spændende projekter, der skal løses i teamet, er der også tid til at være sociale sammen, og her er en fri og munter omgangstone og et behageligt arbejdsmiljø.
Hvordan er praktikken?Dit arbejdssted er på Rådhuset, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i relation til gældende overenskomst med din faglige organisation.
Vores arbejdstid er 37 timer om ugen, med fleksibel arbejdstid og mulighed for en til to hjemmearbejdsdage om ugen efter aftale med din sektionsleder.
Har du spørgsmålHvis du har spørgsmål til stillingen og arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder May Lundsgaard på telefon 72 32 22 20.
Hvis du har spørgsmål til de konkrete opgaver i driftsteamet, er du velkommen til at kontakte projektleder Niels Albrechtsen på telefon 72 32 22 36.
På
kommunens hjemmeside kan du finde mere information om kommunen, og her kan du også se visionen og fortællingen om Hillerøds byudvikling.
Ansøgningsfrist27. marts 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler den 2. april og den 11. april med forventet ansættelse senest den 1. juni 2025.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.