Vi søger en fuldtidspædagog til KKFO'en med primær tilknytning til afdeling Valhal på Randbølvej.
Om os
Vi er en KKFO med fire afdelinger: Kat Frit 1 og 2, Randbøllen og Valhal – alle beliggende på Randbølvej. I hver afdeling har vi et spor fra børnehaveklasse til 3. klasse, ca. 92 børn og syv faste voksne, heraf fire pædagoger. Alle pædagoger har timer både i KKFO og skole. Vores åbningstid er i tidsrummet kl. 06.15-17.00.
Til KKFO'en søger vi en pædagog, der
- skaber sammenhænge mellem frit og skole for både børn og voksne
- arbejder på tværs af og samarbejde i forskellige teams og medarbejdergrupper
- kan byde ind med sin pædagogiske faglighed både i KKFO'en og i undervisningssammenhæng
- har blik for både børnegruppen og det enkelte barn, og som kan reflektere og handle på udfordringer og problemstillinger i egen klasse samt i hele børnegruppen i KKFO'en
- arbejder relationelt og imødekommer børnenes interesser, men også inspirerer til deltagelse i andre aktiviteter
- tager initiativ til og igangsætter frilufts- og bevægelsesaktiviteter
- arbejder struktureret og er fleksibel i dagligdagen
- er en tydelig voksen, der kan rammesætte på en anerkendende måde
Vi kan tilbyde dig
- en arbejdsplads med tydelig struktur og pædagogik
- en mangfoldig børne- og personalegruppe, der vægter at give plads til initiativer til forskellige aktiviteter
- mulighed for faglig sparring og udvikling
- et velfungerende TRIO/MED-samarbejde som grundlag for vores arbejde med arbejdsmiljø og -forhold
- omsorgsfulde, nærværende og engagerede kolleger
- en arbejdsplads med fokus på mangfoldige børnefællesskaber og folkeskolens kvalitetsprogram
- skemalagt fælles forberedelsestid og samarbejdstid både i KKFO og skole hver uge
- det højeste individuelle tillæg for arbejde i skolen
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Vi ønsker, at du kan starte den 1. maj 2025, men meget gerne før. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, så kontakt venligst KKFO-leder Camilla Hirth på 21 46 49 72/[email protected].
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 3. marts 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 10-12.