Anlægsorienteret ingeniør, konstruktør eller lign. til ledningsprojekter med lyst til at få jord under neglene
Vores ønsker til dig:
Er du konstruktør, ingeniør eller lignende med fokus på anlægsprojekter og en passion for at arbejde praktisk med ledningsprojekter? Har du lyst til at få jord under neglene og bidrage til spændende og udfordrende projekter fra start til slut?
Vi søger en kompetent og engageret medarbejder til vores team, der ønsker at gøre en forskel på byggepladsen og tage ansvar for styring, koordinering og kontrol af ledningsprojekter på vegne af vores bygherre. Du har forståelse for tidsplanlægning og anlægstekniske forhold, f.eks. fra ledningsarbejde i jord, belægningsarbejder og færdselsregulering. Derudover har du indsigt i de processer og krav, der gælder for eksempelvis kloak, fjernvarme-, gas- eller vandledningsprojekter.
I rollen vil du være bindeled mellem bygherre og entreprenør, sikre en smidig projektgennemførelse og varetage bygherrens interesser. Du får ansvaret for at bestille entreprenørydelser og materialer samt planlægge og styre tidsplaner.
Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst medarbejder med interesse og drive inden for forsyningsanlæg, særligt fjernvarme. Du bliver en del af vores afdeling for Anlæg & Bygherrerådgivning med fokus på fjernvarmeprojekter samt en bred vifte af andre ledningsopgaver, herunder etablering og renovering af vand- og gasledninger.
Du skal drives af at forme anlægsprojekterne og sætte dem på papir. Erfaring med CAD-programmer som Auto-CAD og/eller Microstation vil derfor være en klar fordel. Stillingen vil ud over det projektskabende også i høj grad give mulighed for at få fingrene i mulden og få hjelmen på og dermed komme ud på byggepladsen. Praktisk erfaring vil derfor være en fordel.
Lyder dette som noget for dig? Så hører vi gerne fra dig.
Lidt om Artelia:
I Artelia arbejder vi tværfagligt, og du vil derfor komme til at arbejde sammen med kollegaer med mange forskellige faglige baggrunde.
Du vil blive tilknyttet vores stærkt ekspanderende kontor i Aalborg, der er beliggende centralt i byen. Du vil indgå i en tværfaglig forretningsenhed af ca. 40 medarbejdere i vores enhed for Infrastruktur i Aalborg. På kontoret er samlet ca. 100 medarbejdere fordelt på enhederne Byggeri, Energi og Industri samt Infrastruktur.
Vi forsøger altid at tænke ud af boksen, også når det vedrører arbejdsopgaver, og det er derfor i praksis muligt at arbejde bredt ud i de forskellige kompetenceområder indenfor infrastrukturen. Vi spiller hinanden stærke på tværs af forretningsenheden og kontoret, hvorfor der er mulighed for at spille ind i projekter funderet andre steder end i egen afdeling.
Din profil
Dine primære arbejdsopgaver
Vi tilbyder
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir