Vi mangler en dygtig medhjælper med masser af smil i øjnene til vores dagtilbud, så nu har du chancen for at blive en del af Skovsøbakken. Her får du en helt unik mulighed for at blive en del af noget nyt og spændende. Du får muligheden for at blive en del af en nybygget bæredygtig daginstitution i Slagelse Kommune med byens bedste beliggenhed! På sigt kan vi vokse og kunne huse op til 180 børn.Derfor er vi på jagt efter dig, som kan lide at lege, lære og være med til at skabe den bedste dag for vores børn – hver dag!
Vi søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue og vi søger dig, som brænder for de mindste børn, dig som byder ind med at skabe tryghed, nærvær og omsorg i hverdagen for børnene på en anerkendende og rolig facon og dig som har hjertet med i dit arbejde. Men også dig som er nysgerrig, initiativrig og har børnefællesskabet for øje og samtidig også har et blik for det enkelte barn.
Vi søger dig, der bidrager til arbejdsglæde og som vil engagere sig i vores hus, der rummer gode værdier og hvor vi har ambitioner på børnenes vegne i vores pædagogiske arbejde. Derudover skal du kunne trives i en foranderlig hverdag med udvikling for øje.
I Skovsøbakken står vi på et pædagogisk fundament med udgangspunkt i Marte Meo-tænkningen.
Stillingen er til besættelse pr 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.
Stillingen er på 37 timer ugentligt - dog skal du kunne varetage åbne- og lukkevagter i tidsrummet 6.30-17.00, fredag indtil kl. 16.00.
Fortæl os gerne hvad det er, der gør lige netop dig til noget særligt, og hvad du mener at kunne bidrage med ind i vores dagtilbud.
Vil du vide mere?Er du blevet nysgerrig, så tjek
Skovsøbakken ud.
Der er også mulighed for at kontakte Skovsøbakken for at høre nærmere vedrørende stillingen. Henvendelse kan rettes til
- Virksomhedsleder Charlotte Buur på telefon 20 58 32 27 / 21 37 86 05.
- Souschef Louise Sakariassen på telefon 20 58 32 27 / 21 31 61 37
Ansøgningsfrist- 18. februar 2025 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler 27. februar 2025 – så skynd dig og søg og bliv en del af Skovsøbakken