1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Damhusengens Skole

Engageret souschef med høje ledelsesmæssige ambitioner til Damhusengens Skole

Fuldtid

Permanent

Hirtshalsvej 6B, 2720 Vanløse, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2821966
|
Indrykket i dag

Har du høje ledelsesmæssige ambitioner, er du engageret og vil du være med til at stå i spidsen for udviklingen af faglig, social og personlig trivsel?
Vi søger en udskolingsleder med souscheffunktion til vores skole og i vores ledelsesteam. 

Som en del af ledelsesteamet skal du være med til at understøtte en samarbejdskultur, hvor vi støtter hinanden, sparrer og samarbejder med og henimod samme mål. Vores definerede vision er: At lede på en måde så personalet hele tiden motiveres til at udvikle og skabe gode forandringer og tage ansvar i alt, hvad der omhandler kerneopgaven. Og visionen skabes igennem vores ledelsesgrundlag, som hviler på:

  • Troværdighed – noget, vi skal skabe.
  • Tydelighed – tilstræbe at være i kommunikation og processer.
  • Nysgerrighed – noget, vi vil insistere på.
  • Integritet – noget, der gennemsyrer vores opgave.

Du bliver leder for fagligt dygtige lærere, der ønsker sig en leder, der møder dem som professionelle og ordentlige mennesker. En, der kan sætte retning og få alles kompetencer i spil og som kan inspirere og ved, at hverdagen er vigtig, hvilket også betyder, at du er en leder, der ser kvaliteten i at være tæt på årgangsteams og opgaverne.

Opgaven som personaleleder kalder på stærke kommunikative og relationelle kompetencer og en oprigtig interesse for at forstå, lytte og understøtte. De samme kompetencer skal du sætte i spil i samarbejdet med forældrene. 

Du bliver en del af et visionært ledelsesteam, der brænder for skoleudvikling, og som udover udskolingslederen består af en skoleleder og to øvrige afdelingsledere samt en KKFO-leder. Vi er et ledelsesteam, der samarbejder hele tiden, der bakker hinanden op, er tæt med al personale på skolen og med kolleger på tværs af skolen og i vores områdeforvaltning.

Hvem er du?

  • Du har baggrund som lærer.
  • Du har ledelsesmæssige ambitioner med ledelseserfaring indenfor skoleområdet og eventuelt relevant lederuddannelse.
  • Du er stærk og nærværende i din kommunikation og formår at sætte tydelig retning og skabe professionelt følgeskab.
  • Du kan arbejde systematisk med data i ledelsesarbejdet med fokus på læring og trivsel.
  • Du er initiativrig og tager dit og vores fælles ledelsesansvar på dig.
  • Du er lyttende, rummelig, positiv og ved, at vi kommer langt med smil og humor også.
  • Du forstår at navigere i dine opgaver og er klar over, at situationsbestemt ledelse er afgørende for at lykkes.
  • Du har gerne erfaring med udskolingsopgaver som prøveafvikling, karaktergivning, studievejledning, mv. – og har dit blik rettet på at udvikle udskolingen i sammenhæng med den øvrige skole.

Hvad tilbyder vi?
Vi er en fagligt stærk skole. Vi har en masse børn, der er i god faglig, personlig og social trivsel, og vi arbejder hele tiden med at udvikle netop det. Vi balancerer bevidst med at være en solid læringsorganisation og arbejdsplads.

Vi er midt i forståelsen af den nye folkeskoleaftale, som vi skal have omsat til virkelighed. Med blikket stærkt rettet på både frisættelse og indflydelse, er vi optaget af den her udvikling.

Vi har ca. 1.100 dejlige børn og unge og ca. 120 kloge personaler og kolleger. Vi er fire- og femsporet fra børnehaveklassen til 9. årgang.

I sommeren 2025 bliver vi færdige med en helt ny mellemtrins- og udskolingsbygning, der også kommer til at rumme personalerum, ledelse og administration og en ny madskole.

Vi tror på mangfoldighed og på brede fællesskaber. Vi tror på leg og på smil. Og vi siger godmorgen til hinanden, fordi vi tror på nærvær, og på at et godmorgen er med til at skabe en større psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed er et af de skoleudviklingsfokus, vi har haft igennem de sidste seks år, på samme måde som vi har fokuseret på at forstå og håndtere konflikter og relationer, at være en politisk organisation, faglige professionelle fællesskaber og samarbejde, metoder til at se på og med børn og på kommunikation i den brede forstand.

Skolen har et dygtigt, engageret og velfungerende personale, som arbejder målrettet på, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Vi arbejder i årgangsteams og har fleksibel planlægning. Vi arbejder tæt sammen med skolebestyrelsen, som er en aktiv del af skolens samlede strategiske ledelse, vi sætter pris på elevrådet, på mangfoldige børnefællesskaber og på relationelle dynamikker, og at gode fællesskaber er noget vi skaber fælles.

Vi har et stærkt fællesskab mellem skole og fritid. Ledelse, lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om barnets faglige, sociale og personlige udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse efter gældende overenskomst. Tiltrædelse pr. 1. april 2025. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Hvis ovenstående har vakt din interesse og gjort dig nysgerrig efter at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte os og eventuelt aftale et besøg på skolen. Du kan kontakte skoleleder Max Ulrich Larsen på 82 56 11 92. Læs desuden mere om os på vores hjemmeside og/eller vores facebookside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 20. februar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 9, og der vil indgå to runder i ansættelsesforløbet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Souschef
København
Souschef
Hovedstaden
Personaleleder
København
Personaleleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KFUM´s Kollegium

    Afdelingsleder til KFUM´s Kollegium

    Fuldtid

    Artillerivej 161, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Vibeholmen 1, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Banker dit hjerte for børns trivsel, udvikling og læring og for personalets trivsel og engagement, har du nu mulighed for at blive en del af en ny ledelse på Ålholm Skole. Vi søger en souschef og en a... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Rema 1000 Danmark A/S

    Fuldtid

    Njalsgade 171, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Bryggens Bastion I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål ... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1780 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job