Er du uddannet pædagog og måske med en overbygning inden for det specialpædagogiske område? Vil du gerne bidrage til værdiskabelse og livskvalitet for børn? Og har du lyst til at arbejde med udvikling af kvalitative læringsmiljøer og de gode overgange i livet for børn i udsatte positioner? Så er jobbet som specialpædagog i Specialpædagogisk Team måske noget for dig.
Vi søger en engageret specialpædagog til udvikling og understøttelse af lege- og læringsmiljøer i dagtilbud
Om osSpecialpædagogisk Team er organiseret under Dagtilbud i Aabenraa Kommune og varetager sammen med dagtilbuddene opgaver omkring børn i udsatte positioner. Vi arbejder ud fra Sund Opvækst, som er Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie og ungepolitik.
I Specialpædagogisk Team er vi 16 kompetente og engagerede kolleger, der møder på arbejde med et godt humør. Vores praktiske arbejde udfoldes i alle Aabenraa Kommunes dagtilbud. Den enkelte specialpædagog har opgaver i 1-3 faste dagtilbud, og vi tilrettelægger vores arbejde fleksibelt med afsæt i de aftaler, der er indgået og løbende justeres med dagtilbuddene.
Vi er optaget af at skabe trivsel, vækst og udvikling for børn og deres voksne, som vi samskaber med. Dette gøres igennem sampraksis, inspiration og dialog.
Vi arbejder i et tæt tværprofessionelt samarbejde med PPR – og sammen med dagtilbuddene udvikler vi lege- og læringsmiljøer til børn i udsatte positioner og deres børnefællesskaber med afsæt i faglig indsigt og positivt udsyn. Vi tror på, at alle børn har noget værdifuldt at tilbyde fællesskabet. Derfor tager vi afsæt i det enkelte barns ressourcer og dét, der allerede virker i det pædagogiske læringsmiljø.
Vi tilbyder - en faglig ambitiøs og udfordrende arbejdsplads i udvikling
- en organisation, der vægter personaleudvikling – både fagligt og personligt
- et Tværfagligt Hus, hvor vi samskaber tværprofessionelt
- sparring, supervision og refleksion omkring pædagogisk praksis
- kompetenceløft i neuropædagogik og dialoger med VækstModellen
- en nærværende ledelse.
Dine opgaverVi er på udkig efter dig, der har erfaring med at facilitere processer og en legende tilgang, der letter adgange og overgange for børn i udsatte positioner til de etablerede fællesskaber. Derfor leder vi efter dig, som kan:
- planlægge og udføre aktiviteter/lege for børn så de tilbydes mere privilegerede positioner
- udvikle i praksis med aktionslæring
- inspirere og vejlede pædagoger, dagplejere med videre i pædagogisk organisering
- oversætte specifik specialpædagogisk viden til konkret pædagogisk praksis
- formulere dig tydeligt og præcist i skrift og tale.
Forventninger til faglige kvalifikationer og personlige kompetencerVi forventer, at din uddannelsesmæssige baggrund er pædagogfaglig suppleret med fx en diplomuddannelse. Du har kompetencer inden for specialpædagogik og både praktisk og teoretisk erfaring med inklusionsfremmende metoder.
Som person har du selvindsigt og holder af at være i refleksive processer. Du er parat til personlig og faglig udvikling og du tager ansvar og arbejder selvstændigt, fleksibelt og loyalt. Det er sikkert ikke svært for dig at spørge efter hjælp eller sparring, og du ønsker generelt at modtage supervision/coaching. Samarbejde er noget du er god til både med kolleger internt i Specialpædagogisk Team og med kolleger i dagtilbuddene, PPR og andre samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesforhold efter overenskomst med BUPL og KL.
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer ugentligt, som vi ønsker besat pr. 1. maj 2025
Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med en ansættelse og at en ansættelse afhænger af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysningerVed yderlige spørgsmål om stillingen kan du henvende dig til leder Marianne Zeuthen tlf. 2244 1514 eller fagkoordinator Birgitte Hørlyk tlf. 2183 9910.
Vi henviser i øvrigt til kommunens hjemmeside
www.aabenraa.dk eller
www.specialpædagogerne.dkAnsøgningSend din ansøgning via linket senest den 20. marts 2025
. Vi gennemfører samtaler den 25. marts 2025. Samtalen vil tage afsæt i en case og vil faciliteres med VækstModellen.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.