1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Herning

Røde Kors

Engageret syge​plejerske til Røde Kors’ nye omsorgscenter for syge hjemløse i Herning

Deltid

Permanent

Absalonsvej 6A, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2864929
|
Indrykket for 3 dage siden

Vi har fået mulighed for at åbne et omsorgscenter for syge hjemløse i Herning. Vi har derfor brug for en sygeplejerske, der vil lægge stort engagement i at hjælpe vores borgere til at få et godt ophold og komme bedst muligt videre. Du skal have stor lyst til at være et sted, hvor vi sammen i et lille team strækker os langt for at hjælpe borgerne, tænker kreativt om løsningerne og lægger stor vægt på et godt samarbejde og kollegaskab. 

​Vi har allerede fire omsorgscentre i Røde Kors, og har nu mulighed for at åbne et nyt med plads til syv borgere. Centeret etableres centralt i Herning og forventes åbnet sommeren 2025. Du skal bidrage til, at omsorgscenteret tilbyder gode og trygge rammer for syge hjemløse og funktionelt hjemløse, som efter et hospitalsophold i enten somatikken eller psykiatrien har brug for ro og restitution. Borgerne kan være hos os i op til 14 dage. I  den tid skal de hjælpes med sygepleje, og socialrådgivning efter deres behov. Og de skal møde masser af uformel snak, hygge, mad og omgivelser som mere minder om et hjem end en institution.  

​Du skal være indstillet på at rumme en bred vifte af borgere, som kommer med forskellige former for komplekse problemstillinger, hvor forbrug af rusmidler, sociale udfordringer og sygdom spiller ind. Borgerne må indenfor givne rammer have et funktionelt rusmiddelforbrug.  

​I vil være tre medarbejdere. Samarbejde og opgaveløsning på tværs er højt prioriteret. Det gode samarbejde med hospitalssygeplejersker, forsorgshjem m.fl., er afgørende for visitation og arbejdet omkring den enkelte borger. Hospitalerne henviser, og teamet på omsorgscenteret visiterer, ud fra en vurdering af den enkelte borger og aktuelle borger-sammensætning. 

​Frivillige er kernen i Røde Kors, og en stor del af centerets sjæl. De bidrager med nærvær, fællesskab, samvær og praktiske fælles gøremål.  

​​Dine primære arbejdsopgaver 

Du skal, sammen med en kollega som ligeledes er sygeplejerske, varetage den sygeplejefaglige del, og medansvar for borgernes ophold, ligesom du vil indgå i de daglige driftsopgaver. Du skal bl.a. være med til; 

  • ​At visitere og modtage borgere efter henvisninger fra hospitaler i hele regionen 
  • ​At vurderer om vi har den rette borgersammensætning
  • ​At støtte borgeren i en evt. medicinsk behandling under opholdet 
  • ​At varetage lettere sygeplejefaglige opgaver 
  • ​At koordinere borgernes forløb 
  • ​At varetage samarbejde med samarbejdspartnere bl.a. i kommunerne og på sygehusene  
  • ​At sikre at omsorgscenteret er et sted med hjemlig varme, fællesskab, frivillighed og faglighed
  • ​Få dagligdagen til at køre bedst muligt, og løse de opgaver der er brug for​.

Din profil 

Vi søger dig, der har en god, bred erfaring fra hjemløse/udsatte-området, er uddannet sygeplejerske, og gerne erfaring fra psykiatri eller rusmiddelområdet. Du motiveres af at hjælpe sårbare borgere, så de oplever tryghed, medmenneskelighed og at få den hjælp de har brug for. Du skal have lyst til at være en del af et mindre sted, hvor borgerne er i centrum, og hvor det vigtigste er at få hverdagen til at glide bedst muligt. Du ved, at driften af centeret kræver fleksibilitet i forhold til de opgaver, der er.  

Ansættelse forudsætter at du har gyldigt kørekort samt adgang til bil.  

Dine ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 32 timer om ugen.  

Timerne lægges primært i dagtimer i hverdage. Aften og weekendarbejde vil forekomme i særlige tilfælde. Du skal indgå i ordning med 24-timers vagttelefon hver 3. uge. Du vil referere til den daglige leder af omsorgscenteret, og være ansat i Sektionen for Særligt Udsatte på landskontoret i København. Vi lægger stor vægt på et tillidsfuldt samarbejde og dialog.  

Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med HK og AC med indplacering på baggrund af erfaring og kvalifikationer.  

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger 

Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte ​leder for Omsorgscenter Nordly i Aalborg Ane Møller på tlf. 53839298 eller projektleder Birna Rohde på tlf. 31351620. Du kan læse mere om indsatsen på vores hjemmeside Sådan hjælper vi hjemløse i Danmark | Røde Kors​ 

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 23. marts 2025.  

Stillingen forventes besat den 1. juni 2025 og vi forventer at gennemføre 1. samtale den d. 31. marts og d. 1. april og 2. samtale d. 10. april. Alle samtaler afholdes i Herning. 

Omsorgscenteret er finansieret af Social- og Boligstyrelsen til og med 2026, og der arbejdes på en økonomisk forankring af indsatsen. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning! 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Midtjylland
Sygeplejerske
Herning
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Herning

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Døgn & Familiestøtte, afdeling Tjørringhus

    Fagpersonale til Tjørringhus

    Fuldtid

    Gisselfeldvej 2, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger to dedikerede sygeplejersker, der gerne vil hjælpe og støtte unge mennesker med ny-debuteret skizofreni, skizotypi eller skizoaffektiv sindslidelse i vores kommende OPUS-team. OPUS-teamet sta... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du kompetence inden for og interesse i psykiatrisk udredning og psykopatologi? Vil du indgå i et stærkt tværfagligt udredningsteam? Vil du gerne arbejde i en vagtfri stilling? Vi søger en erfaren ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være en del af et sengeafsnit, hvor vi arbejder i feltet mellem behandlings- og socialpsykiatri? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for særligt udsatte patienter med komplekse problem... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vi udvider i Team for ADHD og søger derfor en engagereret sygeplejerske til vores fagligt stærke, tværfaglige og velfungerende team, hvor alle input i relation til patientens behandling vægtes lige hø... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job