Brænder du for at træne borgere til et øget funktionsniveau og være en del af hjemmerehabiliteringen? Drømmer du om at indgå i et velfungerende tværfagligt samarbejde? Så er denne stilling lige noget for dig!
Vores udkørende rehabiliteringsteam – HTSH søger en fagligt dygtig fysioterapeut, der er god til at samarbejde med borgerne og sine tværfaglige kolleger i rehabiliteringsforløb, hvor borgerens mål er omdrejningspunktet.
Borgerne vi arbejder med kommer direkte fra sygehuset, kommunens rehabiliteringsafdeling eller ved revisitation fra hjemmeplejen. Vores opgave i HTSH er med udgangspunkt i SL§83a at hjælpe borgerne bedst muligt videre i eget liv.
Om jobbet:
Som fysioterapeut hos os får du ansættelse på 32-37 timer om ugen.
Du har mulighed for at udvikle dig fagligt og blive en del af et tværfagligt team, hvor vi hver dag oplever, at vi sammen kan gøre en forskel for vores borgere. Du vil indgå i et stærkt mono-og tværfagligt team og vil blive tilknyttet et mentorforløb, med mulighed for sparring med højt kvalificerede samarbejdspartnere.
I det daglige arbejde vil du bl.a. være med til at støtte borgerne i rehabiliteringsprocessen ved overgang fra Rehabiliteringsafdelingen og ud i det efterfølgende forløb i eget hjem. Som fysioterapeut vil du sammen med dine ergoterapeutkolleger have en faciliteterne rolle igennem borgerens forløb. Du vil være ansvarlig for egne borgere og på den måde have mulighed for at selv at tilrettelægge og sætte dit faglige præg på træningen i eget hjem.
Om os:
HTSH står for Hjælp til Selv Hjælp og vi er et udkørende rehabiliteringsteam, som er stærkt tværfagligt og har borgeren og hele dennes livsituation i centrum.
I vores team er kerneopgaven, at skabe meningsfulde, målrettede og tidsbestemte rehabiliteringsforløb ud fra en nøje beskrevet arbejdsgang.
Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe med sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og en diætist. Vi har et godt samarbejde – med fagligheden som vores fælles omdrejningspunkt. Vi udvikler os og arbejder løbende for at styrke medindflydelsen på vores arbejde. Men nok så vigtigt har vi det også godt med hinanden.
HTSH er en del at Træning, Sundhed og Rehabilitering i Roskilde Kommune.
Om dig:
Vi tilbyder:
Løn og vilkår
Du får løn efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Ansøgningsfristen er d. 15. august 2024, kl. 12.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller komme forbi, må du endelig kontakte afdelingsleder Jesper Valgreen på tlf. nr. 2490 7630 eller teamkoordinator Janni Nielsen på tlf. 3084 1487.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir