Vil du hjælpe os med at passe på håndfæstninger, grundlove og hele vores fælles hukommelse? Som chef for enheden Bygninger og Samlinger får du en hovedrolle i forhold til at udvikle Rigsarkivets bygningsmasse, herunder vores magasiner, og i forhold til at lede arbejdet med effektivt og sikkert at bevare og håndtere vores skriftlige kulturarv. Du skal sikre god rådgivning af vores direktion, så den kan træffe beslutninger på et solidt grundlag. Frem for alt er du en dygtig personaleleder, der formår at udstikke retning og bringe den enkelte medarbejders faglighed i spil.
Om Rigsarkivet
Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere, arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Jobbet
Enheden har det samlede ansvar for nogle af Rigsarkivets vigtigste kerneopgaver, nemlig at vi i Rigsarkivet opbevarer og ekspederer vores fysiske samlinger sikkert og effektivt. Enheden har også ansvaret for Rigsarkivets samarbejde med Bygningsstyrelsen og offentlige private partnerskaber (OPP) om bygnings- og magasindrift.
Enheden Bygninger og Samlinger udgøres af cirka 30 medarbejdere organiseret i teams, der varetager de forskellige opgaver i form af bemanding og servicering af Rigsarkivets læsesale, transport af arkivalier, ekspedition i magasinerne, sikringsopgaver samt modtagelse af nye arkivalier. Hertil kommer bygningsdrift og reception. Medarbejdere og opgaver er fordelt på Rigsarkivets fire adresser i Aabenraa, København, Odense og Viborg. Distanceledelse er således en del af hverdagen i dit job.
Du bliver en del af Rigsarkivets chefgruppe, som består af direktionen og 12 enhedschefer. Udover at få ansvaret for magasindrift og sikring af samlingerne vil du således skulle deltage aktivt i den forandringsproces, som den digitale omstilling udgør for Rigsarkivet. Vi arbejder her agilt ud fra principperne i SAFe, og du kommer til at indgå aktivt i en af fire porteføljeledelser.
Vi prioriterer et godt tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at udvikle dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer. Arbejdsklimaet er uformelt og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt.
De konkrete opgaver i dit arbejde som enhedschef for Bygninger og Samlinger er følgende:
Om dig
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse og gerne erfaring fra en stilling med lignende ansvar og overlap af arbejdsopgaver. Det er en fordel, at du har erfaring med at kommunikere med en direktion, hvor du med faglig sikkerhed kan rådgive ledelsen. Det er en fordel, at du:
Om os
Du bliver en del af en enhed med høj faglighed, stort engagement og godt humør. Vores hverdag er kendetegnet ved en stærk holdånd og glæden ved, at vi løser opgaverne sammen. Vi lægger vægt på en høj grad af professionalisme, troværdighed og ansvarlighed i de opgaver, vi løser.
Vi tilbyder en afvekslende hverdag med en bred kontaktflade til hele organisationen Vi har et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø, hvor både faglighed og sammenhold er i top.
Vi har til huse fire steder i Danmark. Stillingen er forankret på vores adresse i det centrale København tæt ved Hovedbanegården. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. De første uger er der lagt et onboardingprogram, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten som chefkonsulent med personaleledelse.
Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 34, København.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Der indhentes straffeattest, og det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Ansøgning
Send os en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ’Søg stillingen’ nederst på siden.
Ansøgning med bilag skal være fremme senest den 2. marts 2025. Vi forventer at afholde første runde samtaler i uge 11 og anden runde i uge 12.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos vicedirektør Ole Magnus Mølbak Andersen på tlf. 41 71 73 11
Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.
Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir