1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ikast-Brande

Område Vest

Enhedschef søges til Institution Nørre Snede, Nr. Snede Fængsel

Fuldtid

Permanent

Vejlevej 59, 8766 Nørre Snede, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2718255
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du være en del af et stærkt lederteam i en velfungerende institution? Har du ledererfaring, solide driftsmæssige kvalifikationer og har du lyst til, som en del af et team, at skabe resultater igennem udvikling af medarbejderne? Hvis svaret er ja, har du nu chancen for at søge en stilling som enhedschef i Institution Nr. Snede.

Om stillingen:

Dit ledelsesansvar vil være todelt og bestå dels af ressource- og driftsledelse som en del af institutionsledelsen, hvor driften af hele institutionen koordineres og dels af personaleledelse, hvor dit fokus vil være at sikre faglig ledelse og kompetenceudvikling af enhedsleder og medarbejdere.

Du vil til dagligt have ansvaret for ledelsen af lukket afdeling herunder arresten i Nr. Snede Fængsel.

Som enhedschef deltager du i ledelsen af Institution Nørre Snede. Du er ansvarlig for at bringe din viden i spil i samarbejdet med den øvrige ledelse og bidrage til udvikling og sammenhængskraft i institutionen. Som enhedschef vil du referere til institutionschefen og indgå i Kriminalforsorgens ledelseskæde mellem institutionschefen og enhedslederne.

Ressource- og driftsledelse:

Som enhedschef i institution Nr. Snede vil du, blandt andet, have ansvaret for:

  • At sikre, at medarbejderne har fokus på opgaveløsningen af klienten i centrum og et sammenhængende klientforløb.
  • At omsætte Kriminalforsorgens strategier og planer til tydelige mål for afdelingernes medarbejdere.
  • At sikre, at der sættes tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og motivere til et godt arbejdsmiljø i enheden og på tværs af institutionen.
  • Ved løbende dialog at sikre, at der gives og modtages sparring og koordinering med områdets konsulenter inden for HR, resocialisering, sikkerhed, IT, klientsagsbehandling og økonomi.

Personaleledelse:

Som enhedschef vil du være den primære personaleleder for enhedens enhedsledere og medarbejdere. Her skal dit fokus blandt andet være på at sikre:

  • Faglig ledelse og kompetenceudvikling af enhedsledere og medarbejdere, så de til enhver tid er i stand til at leve op til Kriminalforsorgens medarbejder– og ledelsesgrundlag.
  • Korrekt og loyal formidling af formål og mening med de koncernfælles opgaver, så leverancer sker rettidigt og resultater opnås med høj faglig kvalitet.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, tryghed og samarbejde.
  • Sikre gennemførsel af de årlige medarbejderudviklingssamtaler
  • Et arbejdsmiljø, hvor der rettidigt og omsorgsfuldt sikres fokus på håndtering af blandt andet sygefravær og volds- og trusselsepisoder.
  • Talentpleje og –udvikling af medarbejdere, gennem bl.a. målrettet delegering af opgaver.

Om dig:

  • Du har erfaring med personaleledelse og udvikling af organisationskultur.
  • Du har en faglig og saglig tilgang til opgavevaretagelsen, og kan loyalt arbejde systematisk med både sans for detaljen og ud fra et helhedssyn i forhold til Kriminalforsorgens samlede opgavevaretagelse.
  • Du har en anerkendende tilgang, er åben, empatisk og har gode samarbejdsevner.
  • Du er nytænkende i forhold til opgaveløsningen og kan inddrage erfaringer fra andre sektorer.
  • Du er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket, også i meget pressede situationer.
  • Du har gode kommunikative kompetencer, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er en stærk rollemodel med tydelige værdier, og promoverer organisationens værdier igennem egne handlinger.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til Tjenestemandsloven. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne om Ny Løn. Stillingen er indplaceret i løngruppe 7.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland, Institution Nørre Snede, Nr. Snede Fængsel, Vejlevej 45, 8766 Nr. Snede.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer uden højeste tjenestetid og til besættelse pr. 1. december 2024 eller snarest herefter.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 1-2 måneder.

Hvem er vi?
Institution Nørre Snede består af Møgelkær Fængsel, Nr. Snede Fængsel og udrejsecenter Kærshovedgård.

Møgelkær Fængsel er et åbent fængsel hvor der er ca.100 pladser i almindeligt fællesskab. Derudover er der 15 pladser på en dagbehandling og 15 halvåbne pladser.

Nr. Snede Fængsel består af et åbent afsnit med særligt fokus på udsatte klienter, og et lukket afsnit hvor der er en afdeling med fælleskab, en arrestafdeling med straf- og isolationspladser samt en behandlingsafdeling.

Kærshovedgård er et udrejsecenter som kriminalforsorgen driver på vegne af udlændingestyrelsen. Der er i øjeblikket ca. 220 beboere på centeret, der enten er afviste asylansøgere, udvisningsdømte eller personer på tålt ophold. Beboerne er ikke frihedsberøvede, men de er pålagt opholds-, melde- og underretningspligt. 

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 4. oktober 2024 klokken 12.00

Som tjenestemand skal du senest den 10. oktober 2024 tillige have uploadet en bedømmelse fra din nærmeste leder.

Vi forventer at holde samtaler den 11. oktober 2024

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionschef Pernille Møller Sørensen 7255 7595.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Enhedschef
Ikast-Brande
Enhedschef
Midtjylland
Ledelse
Ikast-Brande
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Ikast Betonvarefabrik A/S

    Leder til kvalitetsafdelingen hos IBF Fabriksbeton

    Fuldtid

    Lysholt Alle 4, 7430 Ikast, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Få nye udfordringer i en stor virksomhed med et stærkt fællesskab. Harald Nyborg udvider med flere butikker og søger butikschefer i områderne Jylland, Fyn og Sjælland. Drømmer du om at arbejde i en bu... Læs mere
    Harald Nyborg A/S

    Fuldtid

    Gejlbjergvej 4, 7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Skoleleder søges til én af Danmarks førende friskoler indenfor entreprenørskab og med et stærkt værdisæt Når du træder indenfor på Uhre Friskole, møder du en holdningsbåret friskole, som er kendt for ... Læs mere

    Fuldtid

    7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job