1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Energistyrelsen

Enhedschef til Center for Beredskab

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2775543
|
Indrykket for 6 dage siden

Er du vant til at lede medarbejdere med høj og specialiseret faglighed og kender du til beredskabsarbejdet i energi- og forsyningssektoren? Så er du måske vores nye enhedschef i Center for Beredskab.

Om jobbet

Du bliver den ene af to enhedschefer i Center for Beredskab, som sammen leder omkring 40 medarbejdere. I centerledelsen er der behov for et tæt samarbejde. Sammen med din chefkollega skal du medvirke til at skabe et sammenhængende og velfungerende center med fleksibilitet i opgaveløsningen og et stærk samarbejde på tværs af enhederne.

Ansvarsområderne i Center for Beredskab spænder bredt og omfatter bl.a. forsyningssikkerhed, offshoresikkerhed, krisestyring, tilsyn og cybersikkerhed. Medarbejderne spænder tilsvarende bredt, både i forhold til uddannelse og erfaring og består af både specialister og generalister. 

Beredskabsområdet er karakteriseret ved en stigende interesse såvel nationalt som internationalt. Der er derfor behov for, at vi løbende sikrer særligt fokus på området. I Energistyrelsens beredskabsenhed arbejder vi aktivt for at sikre vores energiforsyning gennem en kompetent forvaltning af Danmarks energiberedskab. Vi understøtter varetagelsen af Danmarks og Europas energiforsyning nu og i fremtiden. Det gør vi ved at levere opdaterede analyser, solide beslutningsgrundlag og via tilsyn med energiselskabernes beredskab. Dette kræver indgående forståelse af en stor og kompleks energisektor, som påvirkes af nye trusler i takt med udviklingen af den geopolitiske situation, klimaforandringer og den grønne omstilling. Risiciene udvikler sig hele tiden, og derfor skal du og medarbejderne i Center for Beredskab også løbende være åbne over for at opdage, analysere og forberede sektoren på nye trusler samt kommunikere disse til relevante parter.

Om dig

Vi søger en enhedschef, der har erfaring med beredskabsarbejde inden for de samfundskritiske sektorer, og som kan sætte retningen for enheden i en travl hverdag, hvor medarbejdertrivslen er i fokus. Du har erfaring med ledelse af medarbejdere med specialiserede og forskelligartede kompetencer, og du har en motiverende og delegerende ledelsesstil, der skaber holdånd.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • stor teknisk viden om energisystemer
  • relevant erfaring inden for energi- og forsyningssektoren
  • erfaring med krisestyring og er klar til at stille dig i spidsen i en krisesituation
  • et godt netværk i sektoren, herunder med relevante brancheorganisationer
  • erfaring med centraladministrationen eller en anden politisk drevet organisation
  • kendskab til det nationale krisestyringssetup og myndighedssamarbejdet

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og opretholde denne under hele ansættelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Afhængig af erfaring sker ansættelse og aflønning i henhold til AC-overenskomsten med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse med en årsløn på cirka 830.000 kr. ekskl. pension. Alternativt kan der ske ansættelse som enhedschef med indplacering i lønramme 37 (løngruppe 1) med en årsløn på i alt ca. 970.000 kr. ekskl. pension, jfr. cirkulære om kontraktansættelse af chefer i staten af 24. november 2021 og med ansættelse på åremålsvilkår, jf. principperne i aftale om åremålsansættelse.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.  

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Direktør, Kristoffer Böttzauw, på telefon 33 92 74 00 eller til HR-chef, Trine Heidemann Jansen, på telefon 33 92 77 00.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning

Der ansøges via www.ens/job. Benyt funktionen ”Søg stillingen” på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være os i hænde senest den 12. december 2024.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en case samt udføre en færdigheds- og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Enhedschef
København
Enhedschef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Københavns Kommune - Budget

    Enhedschef til ny økonomienhed i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Teknik- og Miljøforvaltningen vedligeholder og udvikler byens fysiske rammer og er en stor aktør i den grønne omstilling af vores samfund. Vil du være en del af vores forsatte professionalisering af f... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Kalvebod Brygge 34, 1560 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 30, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job