1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Energistyrelsen

Enhedschef til nyt sekretariat for Plan og Miljø på land i Energistyrelsen

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798868
|
Indrykket for 2 dage siden
Har du lyst til ledelse og at bidrage til gode arbejdsgange i et nyoprettet sekretariat? Vil du være med til understøtte hurtige og robuste myndighedsprocesser i den grønne omstilling og bidrage til, at Danmark når sine klimamål?

Så er rollen som enhedschef i sekretariatet for Plan og miljø på land måske noget for dig.

Om stillingen Du bliver enhedschef for det nyoprettede sekretariat Plan og Miljø på Land, som består af seks medarbejdere. Sekretariatet skal have fokus på planlægning og miljø relateret til projekter om vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur på land. Sekretariatet skal løse opgaver på tværs af Energistyrelsen, hvor der er specifikke behov for specialiserede kompetencer på området. Sekretariatet er oprettet som følge af et voksende behov for hurtigere myndighedsprocesser i forbindelse med udbygning af vedvarende energi og tilhørende infrastruktur på land, og vil bestå af medarbejdere med specialistkompetencer inden for miljø og miljøret, planlægning, myndighedsprocesser og relateret jura.

Opgaveporteføljen i sekretariatet spænder bredt og omfatter blandt andet statslig planlægning af konkrete infrastrukturprojekter, implementering af EU-regulering (VEIII-direktivets regler om fremskyndelsesområder), og analyser af hvorledes plan- og miljøprocesser kan understøtte en hurtig udrulning af elnettet og anden relevant infrastruktur som for eksempel rør til transport af brint.

God ledelse har stor betydning for det gode arbejdsliv. Derfor søger vi dig, der både kan skabe gode rammer for medarbejdernes trivsel, alt imens du udvikler og sætter retning for sekretariatet.

Om sekretariatet Sekretariatet er en del af Center for Grøn Strøm og ligger i enheden Landvind og Sol, som består af 39 medarbejdere fordelt på fem teams. I Landvind og Sol arbejder vi for en grønnere fremtid. Arbejdsformen er typisk tværfaglig, hvor blandt andet generalister, økonomer, geografer og jurister arbejder sammen i krydsfeltet mellem politik, jura, økonomi, kommercielle forhold og teknik. Enheden er præget af højt humør, faglig nysgerrighed og et ønske om at løfte sagerne sammen på bedste vis. Desuden er der rig tradition for, at vi også stimler sammen i socialt lag.

Om dig Vi søger en enhedschef med indgående erfaring med centraladministrationen eller en anden politisk drevet organisation, og som kan sætte retningen for enheden i en travl hverdag, hvor medarbejdertrivslen er i fokus.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • erfaring med ledelse
  • en motiverende og delegerende ledelsesstil, der skaber holdånd
  • faglig og personlig gennemslagskraft
  • tætte og tillidsfulde samarbejder
Løn- og ansættelsesvilkår Afhængig af erfaring sker ansættelse og aflønning i henhold til AC-overenskomsten med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse med en årsløn på cirka 830.000 kr. ekskl. pension.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til vicedirektør, Stig Uffe Pedersen, på telefon 33 95 13 20 eller til enhedschef, Anders Roubin Brix, på telefon 33 92 66 89.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest d. 3. januar 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 3+4..

Kandidater til stillingen skal være indstillet på eventuelt at skulle udarbejde en opgave og test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Enhedschef
København
Enhedschef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Områdekontor Østerbro

    Enhedschef til nyt udslusningsfængsel i Maribo, Kriminalforsorgen Øst

    Fuldtid

    Kristineberg 4, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kalvebod Brygge 34, 1560 København V, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at kommunikere til landets 78.000 sygeplejersker og sygeplejestuderende? Er du erfaren indenfor digital kommunikation, kan du holde fokus på medlemsfastholdelse og kan du spænde fr... Læs mere
    Dansk Sygeplejeråd
Søg efter andre job