Kriminalforsorgen Område Øst, Sundhedsenheden, søger en dedikeret afdelingssygeplejerske (enhedsleder) med klinisk erfaring og lyst til ledelse. Om stillingen Du vil som vores kommende kollega vil blive er en del af det sundhedsfaglige ledelsesteam, der består af en ledende overlæge, en enhedschef (ledende oversygeplejerske) og to enhedsledere (afdelingssygeplejersker).
Stillingen vil være en kombineret stilling, der rummer både ledelse og klinisk arbejde. Du vil derfor skulle kunne balancere mellem at lede og administrere samt at deltage aktivt i den daglige kliniske hverdag med patienterne. Den tidsmæssige fordeling mellem rollerne varierer.
Stillingen er en opnormering på ledelsesfronten, hvorfor vi i fællesskab skal tegne den fremtidige matrikelfordeling, men udgangspunktet er det ovenfor beskrevne.
Sundhedsenheden har ansvar for medicinhåndtering, lægelig misbrugs- og substitutionsbehandling og udredning og behandling af somatiske og psykiatriske sygdomme.
I Sundhedsenheden er der bl.a. ansat læger, sygeplejersker, lægesekretærer og psykiater.
Sundhedsenheden Område Øst varetager sundhedsbetjeningen af alle indsatte i Kriminalforsorgen fængsler og arrester øst for Storebælt.
Du vil blive nærmeste faglige leder for sygeplejersker og lægesekretærer på flere matrikler, geografisk spredt på hele Sjælland, hvorfor du kan forvente, at der er rejsetid i stillingen. Stillingen er forankret på Jyderup Fængsel.
Dine kvalifikationer Vi forventer, at du har - dansk autorisation som sygeplejerske,
- klinisk erfaring, gerne fra psykiatri eller almen praksis
- lyst til og erfaring med såvel faglig ledelse og administration
- kørekort til Kat. B.
Vi søger dig, som har gode relationelle og kommunikative kompetencer og en ledelsesstil præget af imødekommenhed og lydhørhed. Du ser det som en naturlig del af arbejdet at skabe trivsel blandt personalet og et godt samarbejde med institutionerne og andre relevante parter. Du skal have gennemslagskraft og formå, i kraft af din faglige og personlige integritet, at skabe følgeskab til nye forslag og ideer. Du skal være faglig stærk, effektiv og handlekraftig.
Du vil have faglig ledelse for 8 medarbejdere, heraf 7 sygeplejersker og en sundhedsfaglig koordinator - alle dygtige og meget dedikerede medarbejdere. De sørger for den sygeplejefaglige drift på de matrikler du bliver tilknyttet.
Dine hovedopgaver Daglig ledelse: Ansvarlig for planlægning og koordinering af personalets arbejdstider, herunder vagtplanlægning og ferieplanlægning og MUS samtaler
Administration: Håndterer administrative opgaver såsom indkøb af udstyr og medicin, og sikrer overholdelse af relevante lovgivninger og regler.
Drift: Sikre driften på sygeplejeklinikkerne sker i overensstemmelse med Sundhedsenhedens interne retningslinjer samt gældende faglige standarder.
Klinisk arbejde: Deltager aktivt i den direkte pleje og behandling af patienter.
Samarbejde: Sikre et godt samarbejde med institutionerne, eksterne aktører, øvrig ledelse samt personale.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten samt cirkulære om organisationsaftale for sygeplejersker i staten. Du bliver lønindplaceret som afdelingssygeplejerske med mulighed for forhandling af individuelle løntillæg.
Stillingen er uden højeste arbejdstid, men den ugentlige arbejdstid vil være 37 timer i gennemsnit.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Sundhedsenheden i Område Øst, og dit primære udgangspunkt er Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup.
Du må yderligere forvente at have opgaver, herunder faglig ledelse og mødevirksomhed på forskellige matrikler under Område Øst.
Ansøgningen Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem
senest den 20. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 24. februar 2025.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger Hvis du vil høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte enhedsleder Eva Lüchau 72 55 68 93 eller enhedschef Lars Hemdorff 72 55 33 95.
Om Kriminalforsorgen, Område Øst Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden
www.kriminalforsorgen.dk