1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
UDLØBET

Område Vest

Enhedsleder til fodlænkeafdelingen i Midt- og Nordjylland

Fuldtid

Permanent

Paludan-Müllers Vej 84, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2820992
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du en engageret leder? Arbejder du med tydelige mål og rammer for udvikling af det faglige arbejde? Og kan du medvirke til at fastholde og udbygge det gode arbejdsmiljø? Så søg denne spændende stilling.

Du vil som enhedsleder i Fodlænkeafdelingen i Midt-og Nordjylland understøtte det faglige niveau og fastholde afdelingens høje standarder for sagsbehandling på et komplekst område inden for kriminalforsorgen. Du vil sammen med endnu en enhedsleder samt en enhedschef samarbejde omkring driften af enheden. I ledelsesteamet er der fokus på kvalitet i sagsarbejdet, målopfyldelse, kommunikation med medarbejdere og samarbejdspartnere samt enhedens samspil med resten af kriminalforsorgen.

Om stillingen

Du skal medvirke til at sikre en stabil og effektiv drift samt en høj faglig kvalitet og målopfyldelse i enheden gennem din faglige ledelse, så vi opfylder vores strategiske mål i kriminalforsorgen.

Som enhedsleder er du det faglige bindeled mellem medarbejdere og enhedschef. Du har dermed ansvaret for enhedens faglige arbejde samt udviklingen heraf.

Du er tydelig og skaber mening i forhold til situationen og målgruppen. Du giver i hverdagen faglig sparring til enhedens medarbejdere og skaber tværgående sammenhæng mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver.

I Fodlænkeafdelingen er der et sundt miljø for åben kommunikation, og du skal herigennem understøtte og stimulere til et godt arbejdsmiljø, hvor det er muligt at bidrage og ytre forskellige holdninger i den daglige problemløsning.

Du skal tænke på tværs af organisationen og sikre sammenhæng i opgaveløsningen. Det vil sige, du bringer din viden i spil via samarbejdet med ledelsesteamet og bidrager til at implementere ny viden, metoder o.l. i enheden. Du får en central rolle i kriminalforsorgens ledelseskæde, hvor der effektivt bringes viden fra den enkelte enhed til de øvrige ledelseslag. 

Dine primære arbejdsopgaver er: 

  • at varetage den daglig drift
  • faglig sparring med medarbejderne
  • at træffe afgørelser i henhold til kompetencefordeling
  • at understøtte den faglige kvalitet i arbejdet
  • at deltage i relevante faglige møder samt fagsøjlemøder
  • at sikre godt samarbejde på tværs i kriminalforsorgen
  • at sikre, at enheden opfylder såvel de faglige mål som resultatkrav.

Forventninger til dig: 
Vi ser gerne, at du har erfaring med faglig ledelse og besidder en relevant lederuddannelse. Du sætter faglig kvalitet højt og sørger for, gennem grundighed og ansvarlighed, at løse dine opgaver ordentligt.

Vi forventer, at:

  • Du lykkes ved at frembringe resultater gennem andre.
  • Du er tydelig i din kommunikation, og skaber mening i forhold til situationen og målgruppen.
  • Du når fælles mål og sikrer respekt for beslutninger.
  • Du kan lede loyalt og udviser forståelse for, at vi er en enhed, selv om vi sidder på 3 lokationer.
  • Du udviser engagement, kan vise tillid, bevarer overblikket i en hektisk hverdag og går forrest som rollemodel for medarbejderne.
  • Du kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og via klare budskaber omsætte strategi til praksis.

Om Fodlænkeafdelingen 
Fodlænkeafdelingen arbejder med afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke. Der træffes afgørelser om tilladelser til afsoning, samt der iværksættes og løslades fra afsoning døgnet rundt. Der udarbejdes egnethedsvurderinger og føres tilsyn med 140 afsonere. Alt sammen inden for kriminalforsorgens vision om at bringe mennesker videre til et liv uden kriminalitet.

Der er 35 medarbejdere i Fodlænkeafdelingen i Midt- og Nordjylland med baggrund som socialrådgivere, fængselsbetjente og administrative medarbejdere. Medarbejderne i afdelingen har et højt fagligt niveau, og de har gennem fodlænkeafsoningens 19 årige historie arbejdet engageret og ansvarsfuldt under stor politisk bevågenhed.

Fodlænkeafdelingen i Midt- og Nordjylland er lokaliseret på 3 adresser, i henholdsvis Aarhus, Aalborg og Holstebro. Du vil primært sidde i Aarhus, men vil også have din gang på de andre kontorer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Hvis du er uniformeret tjenestemand vil du blive aflønnet i henhold til tjenestemandsloven for uniformerede ansatte tjenestemænd i kriminalforsorgen. Lønindplaceringen sker i henhold til lønaftalen mellem kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i løngruppe 6.

Du er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid). Som udgangspunkt er din arbejdstid 37 timer om ugen, og du har pligt til at påtage dig merarbejde.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. maj 2025.

Ansættelsesområdet for tjenestemænd er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. For overenskomstansatte/individuelt ansatte er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.

Dit primære tjenestested er Institution Nordjylland, Fodlænkeafdelingen Midt- og Nordjylland, Paludan Müllers vej 82, 2. sal, 8200 Aarhus.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk to måneder.

Søg stillingen
Du søger stillingen via knappen "Søg stillingen”.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 23. februar 2025.

Som tjenestemand i kriminalforsorgen skal du tillige indhente en bedømmelse/udtalelse fra din nærmeste leder. Bedømmelsen skal uploades senest den 27. februar 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 3. marts 2025.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

Yderligere information 
Yderligere oplysninger vedr. stillingen, kan ske ved henvendelse til enhedschef Mette Olesen på telefon 72 55 76 24 eller institutionschef Per Holst på telefon 72 55 88 64.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Aarhus
Leder
Midtjylland
Ledelse
Aarhus
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KiF Aarhus

    Enhedsleder til fodlænkeafdelingen i Midt- og Nordjylland

    Fuldtid

    Paludan-Müllers Vej 80B, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Ledende overlæge/ledende psykolog/ledende sygeplejerske/ledende socialrådgiver søges til Retssexologisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling Skejby. Vi ønsker en leder, der brænder for ledelse, evt. har e... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Funktionsleder søges til Sektion Øst i Forsyning og Service, Aarhus Universitetshospital Vi søger en funktionsleder til Sektion Øst, Forsyning & Service, til en fast stilling fra den 1. marts 2025. El... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Funktionsleder søges til Sektion Øst i Forsyning og Service, Aarhus Universitetshospital Vi søger en funktionsleder til Sektion Øst, Forsyning & Service, til en fast stilling fra den 1. april 2024 ell... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Aarhus
Leder
Midtjylland
Ledelse
Aarhus
Ledelse
Midtjylland