1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Sorø
UDLØBET

Epilepsiafsnit voksne

Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund søger en sygeplejerske til fast nattevagt

Deltid

Permanent

Kolonivej 2A, 4293 Dianalund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2731932
|
Indrykket for 11 dage siden

Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund søger på Epilepsiafsnit for voksne en sygeplejerske i nattevagt på 28 timer pr. uge, fordelt på 5/2 vagter eller 4/3 vagter over 2 uger med weekendfri frem til juli 2025 herefter weekendvagt hver 2. weekend. Stillingen ønskes besat fra 1. december 2024.

Afsnittet har et højt fagligt niveau og en række specialiserede opgaver, herunder udredning af svær epilepsi, VNS-behandling, Ketogen diætbehandling, epilepsikirurgisk udredning og et stort fokus på psykosociale udfordringer relateret til epilepsi. Vi har blandt andet højt specialiseret funktion i rehabilitering af epilepsipatienter. Afsnittet indlægger patienter fra hele Danmark, har 23 sengestuer og modtager kun patienter til planlagte indlæggelser. Patienterne er helt eller delvist selvhjulpne og kan have kognitive vanskeligheder.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og indebærer bl.a. anfalds- og adfærdsobservation, varetagelse af komplekse og grundlæggende sygeplejeopgaver.

Filadelfia har en Familie fokuseret tilgang til alle vores patienter og pårørende. Derudover er LEAN, patientsikkerhed og kvalitetsarbejdet velintegreret og en naturlig del af de daglige opgaver.

Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende i 6. og 7. semester for nuværende med en klinisk vejleder.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning med et struktureret introduktionsprogram incl. oplæring i varetagelse af ansvarshavende funktion i afsnittet, og vagter i EMU (Enhed for langtids–, video-, og EEG-undersøgelse).
  • Obligatorisk basiskursus i epilepsi indenfor ca. ½ år efter ansættelsen
  • 22 erfarne og kompetente kolleger, som vægter faglighed, tværfaglighed og samarbejde højt. Vi har fokus på den gode stemning, humor og et godt arbejdsmiljø med en uformel og anerkendende tilgang til hinanden
  • Et godt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, terapeuter og patientvejleder.
  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse der er relevant for det kliniske arbejde
  • Imødekommenhed overfor ønsker til vagtplan og tilpasning - hvis muligt
  • Faglige og sociale arrangementer i afsnittet og på tværs af organisationen: Bl.a. temadage, kursustilbud, julefrokost, Filadelfia stafet osv.

Vi ønsker en medarbejder som:

  • Har lyst til specialet, gerne med erfaring med epilepsi eller Neurologisk / medicinsk speciale eller fra psykiatrien
  • Har mod på at arbejde med patienter med epileptiske anfald, som kan have kognitive udfordringer eller komorbiditet
  • Kan lide at være en del af en aktiv arbejdshverdag med vekslende opgaver og er proaktiv
  • Gerne kendskab til Sundhedsplatformen og kan anvende it på brugerniveau
  • Har lyst til personlig og faglig kompetenceudvikling
  • Udviser loyalitet, respekt og stabilitet i det daglige fremmøde
  • Er opmærksom på egen rolle og tager medansvar for et godt arbejdsmiljø i afsnittet

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at kontakte oversygeplejerske Lena Glatved Madsen på mobil: 20335541.

Afdelingen har sommerferielukket i ugerne 29+30+31.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes der en børneattest.

Se stillings- og funktionsbeskrivelsen i opslaget på vores hjemmeside.

Der indhentes efter aftale med ansøger referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Du søger stillingen online via www.filadelfia.dk

Ansøgningsfrist er den 17. oktober 2024. Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 43.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sorø
Sygeplejerske
Sjælland
Sundhed
Sorø
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Erfaren sygeplejerske søges til nyoprettet stilling med kompetenceudviklingsopgaver på det højt specialiserede socialområde

    Deltid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    Speltvænget 2, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job