1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
Nyt job

Psykiatrisk Center København

Er det tid til nye udfordringer på landets eneste specialafsnit for patienter der bor på botilbud? Så søger vi dig, hvis du er uddannet Social- og sundhedsassistent og har lyst til at arbejde i psykiatrien

Fuldtid

Permanent

Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2868480
|
Indrykket i dag
Vil du bruge din faglighed, relationelle kompetencer og kommunikative evner til at skabe endnu bedre rammer for behandlingen af botilbudspatienter – så er vi sikre på, at vi kan tilbyde det helt rette job til dig her på A3.


Velkommen indenfor hos A3
Patienterne på A3 spænder bredt. De har typisk komplekse sygdomsforløb med psykiske lidelser, og de kan have somatisk komorbiditet, retslige foranstaltninger og misbrug. Fælles for vores patientforløb er, at de kræver en høj grad af tværsektorielt samarbejde, som vi arbejder ud fra hver eneste dag. Vi har et tæt samarbejde med det ambulante botilbudsteam og de botilbud, som patienterne bor på.

”Vi har plads til 16 patienter, og vi kender ofte patienterne fra tidligere forløb her på A3. Det giver os mulighed for at arbejde recoveryorienteret og deeskalerende, fordi vi kender patienterne godt, og vi ved, hvad der skal til for at få dem stabiliseret igen. Det betyder også, at vi har meget lidt tvang i forhold til, hvor dårlige patienterne er. ” fortæller Fernanda der er sygeplejerske på A3 - din nye kollega.


Hvordan bliver din arbejdsdag?
Du skal være med til at lægge planer for patienterne på afsnittet, der gør det muligt for dem at leve et godt og meningsfuldt liv på deres botilbud. Her er vores ambulante Botilbudsteam og botilbuddene tætte samarbejdspartnere. Vores helt store opgave er sammenhængende patientforløb, og vi gør meget ud af at inddrage patienterne i deres ønsker til behandlingen.

Fundamentet for vores arbejde er relationsdannelse og kommunikation med patienten, så sundhedsindsatserne bliver meningsfulde. Vi arbejder med kognitiv miljøterapi (KAT) i afsnittet, da vi ved, at medicin alene ikke sikrer en god recovery hos patienterne. Dette er en tværfaglig opgave, som både læger, plejepersonale og terapeuter er med til at understøtte. Vi arbejder desuden ud fra en Safewards-orienteret tilgang til vores patienter.


Hvorfor skal du søge ind hos os?

  • Alle på afsnittet har været på uddannelse i kognitiv miljøterapi (KAT), og det kommer du også.
  • Hvis du ønsker, er det muligt at få oplæring i parakliniske opgaver.
  • Vi lægger vægt på, at der er psykologisk tryghed. Med andre ord… på A3 er alle trygge ved at udtrykke sine meninger og være sig selv.
  • Du får plads og rum til at udvikle dig fagligt – det er fx muligt at få relevante kurser eller uddannelse ud fra dit interessefelt. Vi prioriterer fx, at alle som ønsker det, kan få RHP’s kursus for medicinhåndtering til social- og sundhedsassistenter.
  • På tværs af hele huset har vi mulighed for sparring fra andre afdelinger – både nabo- og akutafsnit.
  • Du har, eller ønsker, at få et øget kendskab til det tværsektorielle samarbejde på tværs af region og kommune.”Jeg ved godt, at alle siger det samme, MEN vi har et virkelig godt sammenhold i afsnittet. Vi vil hinanden, og vi prioriterer sociale aktiviteter. Det skaber en god atmosfære, der påvirker vores samarbejde på afsnittet. Vi tænker også ud af boksen for at skabe en mere meningsfuld hverdag for patienterne, så her ikke er så hospitalsagtig.”
Se meget mere fra vores hverdag på A3 på vores instagram: intensivafsnita3


Om dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, og har lyst til at arbejde med specialet. Du må meget gerne have en specialuddannelse eller have somatisk erfaring. Du er dog også meget velkommen hvis du er nyuddannet, vi skal nok klæde dig godt på til at arbejde i psykiatrien.


Interesseret?
Du er meget velkommen til at ringe eller sende en SMS til oversygeplejerske Sille på 2120 5122.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er primært aftenvagter- og nattevagter og weekendvagt hver 2. eller 3. weekend i 8 timers vagter. Der kan forekomme få dagvagter også, fx i forbindelse med ferieafvikling og kursusaktivitet.

Vi ønsker, at du starter snarest muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket senest den 20. marts.
Vi afholder samtaler løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
København
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Rosenborgcentret

    Social- og sundhedsassistent eller -hjælper til aftenvagt på plejehjemmet Rosenborgcentret i hjertet af København (barselsvikariat)

    Deltid

    Rosengade 1, 1309 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Kan du lide at arbejde i teams? Vil du have fællesskab, udvikling og gode kolleger? Og har du humor? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Vi søger en social- og sundhedsassistent eller -hjælper til et... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Glucksvej 2, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og kan du se dig selv gøre en forskel for nogle af de mest sårbare og udsatte børn og unge i Københavns Kommune? Så er det dig, vi søge... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Fuglsang Allé 103, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket i dag

    Den selvejende institution Johannesgården søger uddannede social- og sundhedsassistenter til aftenvagten. På 2. sal mangler vi de sidste kollegaer til vores stabile aftenteams. Vi har 26 lejligheder p... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Rothesgade 12, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du, i et roligt og trygt arbejdsmiljø, være med til at skabe trivsel og høj livskvalitet for beboere og personale på Kærbo? Stillingen er på 37 timer om ugen – primært i aftenvagt. Der er både mul... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Provstevej 4, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du social- og sundhedsassistent, og drømmer du om en hverdag, hvor din sundhedsfaglige viden bliver krydret med sanseintegration, pædagogiske delmål og en snoezelstol i ny og næ? Så har vi jobbet t... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job