1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. København
Nyt job

Psykiatrisk Center København

Er det tid til nye veje i 2025? Psykiatrisk Center København søger socialrådgiver

Fuldtid

Permanent

Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2839623
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du lyst til at arbejde tværfagligt og gøre en forskel for patienter, som er i behandling i psykiatrien? Vil du bidrage til udviklingen af den socialfaglige indsats? Så er det dig, vi søger som socialrådgiver til Psykiatrisk Center København.


Hvad er rollen og arbejdsopgaverne?
Du bliver en del af vores 2 sengeafsnit A3 og A4 i vores nybyggeri på Bispebjerg.

A3 er et unikt afsnit med 16 sengepladser, hvor du vil møde patienter med komplekse sygdomsforløb. Patienterne lider af svære psykiske lidelser som ofte er kombineret med somatisk komorbiditet, retslige foranstaltninger og misbrug, og det er vores fornemmeste opgave at sikre gode sammenhængende patientforløb i tæt parløb med vores tværsektorielle samarbejdspartnere. Vi samarbejder tæt med vores ambulante botilbudsteam og botilbuddene, hvor patienterne bor, for at skabe bedst mulige forløb for dem.

A4 er et intensivt psykiatrisk døgnafsnit med plads til 16 patienter, som har forskellige psykiatriske diagnoser. Her møder du et bredt spektrum af behandlingsforløb og indgår i et engageret og erfarent medarbejderteam.

Dine primære opgaver vil være:

  • Socialfaglig screening af de patienter, som ikke er tilknyttet ambulant behandling og at understøtte og sikre socialfaglige indsatser.
  • At være tovholder på udarbejdelsen af lovpligtige udskrivningsaftaler/koordinationsplaner.
  • At koordinere samarbejde ift. eksterne og interne samarbejdspartnere og deltage i og afholde netværksmøder.
  • At understøtte samarbejdet med kommuner, primært København og Frederiksberg, blandt andet ift. forvarslede og færdigmeldte patienter.
  • Opmærksomhed på patienter med børn, herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder, i samarbejde med læger og andet sundhedsfagligt personale.
  • Henvisning til udskrivningsmentorer m.v. for at sikre kommunal opfølgning.
  • At bidrage med relevant viden om lovgivning og sociale tilbud til dine sundhedsfaglige kolleger.
Du bliver en del af et team af 5 sengesocialrådgivere på Bispebjerg, vi er i alt 11 sengesocialrådgivere og yderligere 20 socialrådgivere i det ambulante. Du refererer til ledende socialrådgiver og indgår i monofagligt netværk på tværs af centret og hele Region Hovedstaden. Der er rig mulighed for løbende sparring fra kollegaer, ledende socialrådgiver, oversygeplejerske og overlæge m.v.


Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver, og vi forestiller os, at du har erfaring fra psykiatrien eller fra arbejdet med udsatte borgere. Du kan holde mange bolde i luften, og du er i stand til at omstille dig, da arbejdsdagen byder på mange forskelligartede opgaver.

Derudover ønsker vi, at:

  • Du kan fungere i en dagligdag hvor den primære opgave er psykiatrisk behandling.
  • Du har faglig interesse for at arbejde med at skabe tværsektorielle forløb for vores patienter.
  • Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor du primært arbejder selvstændigt.
  • Du evner at kommunikere klart og tydeligt såvel skriftligt som mundtligt.
  • Du trives i et fælles kontormiljø med dine socialrådgiverkolleger.
Hos os tilbyder vi:

  • Et spændende job med stor grad af faglig frihed.
  • Et stærkt socialrådgiverfællesskab.
  • Ekstern supervision.
  • Mulighed for deltagelse i intern og ekstern undervisning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Arbejdstiden er i dagtimerne på hverdage.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest den 1. april 2025.


Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Lene Birk på 2058 7517, eller TR Mia Hamann Sønderholm på 3071 0648.

Ansøgning bedes sendes med CV, kopi af eksamensbevis, samt eventuelle bilag m.m.

Søg stillingen via linket senest d. 20.02.2025
Vi holder samtaler løbende og vi ser frem til at læse din ansøgning.


Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
København
Socialrådgiver
Hovedstaden
Socialvæsen
København
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg

    Er du børne – og ungerådgiver/ socialrådgiver og klar til at bruge dine erfaringer til gavn for børn og unge med spiseforstyrrelser?

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Svendborggade 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge – så læs videre her. Børneliv i Din Sociale Indgang – City/Østerbro (DSI C/Ø) søger 1-2 engagerede medarbejdere, der har mod på myndighe... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Da vores dygtige kollega går på barsel, søger vi nu en ny kollega, som vil være en del af vores team. Vi vil gerne høre fra dig, som sammen med os vil være med til at skabe positive forandringer for u... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Brænder du for primært administrative opgaver, og har du gode evner til at skabe struktur og overblik? Så er du måske vores nye kollega i Din Sociale Indgang Børn, Brønshøj, Husum og Vanløse. Vi søger... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job