1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Køge

Region Sjælland

Er du akademisk generalist med flair for formidling af komplekse problemstillinger? Ibrugtagningsprogrammet for Nyt Sjællands Universitetshospital søger en kollega til sekretariatsopgaver.

Fuldtid

Permanent

Køge

SE PÅ KORT
ID: 2887982
|
Indrykket for 4 dage siden

Programkontoret for Nyt Sjællands Universitetshospital (SUH) er i samarbejde med Sjællands Universitetshospital i fuld gang med at ibrugtage det nye flotte hospitalsbyggeri i Køge, som danner rammerne for fremtidens SUH. Programkontoret for Nyt SUH skal sikre, at ibrugtagning og indflytning i de nye bygninger bliver gennemført effektivt og patientsikkert, og at alle opgaver bliver udført i overensstemmelse med tidsplan, budget og kvalitetskrav.

Ibrugtagningen og indflytningen i de nye bygninger sker etapevist, hvor det store hospitalsflyt sker i september 2027, mens der inden da vil være ibrugtagning af flere andre bygninger, herunder et laboratoriehus og en sterilcentral.

Programmet for Nyt SUH skal sikre, at den endelige ibrugtagning og indflytning af det samlede nye hospitalsbyggeri er færdiggjort i 3. kvartal 2027, og at hospitalet er i stand til hurtigt at vende tilbage til fuld drift.

Sekretariatsopgaven i Nyt SUH
For at sikre, at der træffes de nødvendige beslutninger i Programmet for Nyt SUH, er der behov for at sikre beslutningstagning hos ledelser på forskellige niveauer. Dette drejer sig primært om programmets to styregrupper, men kan også være bl.a. Sygehusledelsen på SUH. Beslutningerne kan dreje sig om alt fra strategiske beslutninger til beslutninger af mere lavpraktiske karakter, men kræver ofte tydelig formidling af komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at problemstillingerne beskrives og omsættes til letforståelige sager, hvor relevante perspektiver belyses, således beslutningstagerne hurtigt og sagligt kan forholde sig til disse i en travl hverdag.

I Programkontoret for Nyt SUH ønsker vi nu en kollega, som kan indgå i bl.a. sekretariatsbetjeningen, herunder udarbejdelse af sager til beslutningstagere samt ad hoc-opgaver i forhold til bl.a. kommunikation og logning af programaktiviteter. Du vil være under faglig ledelse af en kollega med ansvar for Programkontorets sekretariatsfunktion, og der er i Programkontoret generelt et stort fokus på sparring fra både kollegaer og ledere. Personaleledelsen varetages af Programchefen for Nyt SUH.

Vi har brug for dig, der:

  • Er akademisk generalist med talent for det skrevne
  • Kan omdanne komplekse problemstillinger til tydelige beslutningsoplæg
  • Har lyst til (at lære) Programarbejde og bidrage med løsning af ad hoc-opgaver i Programkontoret, herunder ift. kommunikation og risikoarbejde
  • Er samarbejdsstærk og formår at inddrage relevante parter for at sikre den nødvendige viden
  • Er god til at skabe relationer og kan arbejde på tværs af faggrupper
  • Er pligtopfyldende og for det meste i godt humør
  • Er nyuddannet eller har et par års erfaring, gerne fra en politisk styret organisation

Programkontoret for Nyt SUH har følgende hovedopgaver:

  • Vi arbejder op ad til med at understøtte styregrupper både på lokalt og på regionalt niveau, så der på baggrund af klare rapporteringer, kan træffes gode beslutninger, der understøtter god og rettidig indflytning
  • Vi arbejder ind ad til i programmet, så der etableres og vedligeholdes en stærk masterplan med de rette afhængigheder, risici- og issuehåndteringer, der muliggør god og rettidig indflytning
  • Vi arbejder ud ad til mod resten af sygehusets afdelinger og yder projektstøtte til alle de samtidige processer, der skal munde ud i god og rettidig indflytning. Det gælder både støtte til de mange kliniske afdelinger, til Driftsafdelingen og til hospitalets stab

Kan du se dig selv i ovenstående, er du blevet nysgerrig, og har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at programchef Natasja Wharja Hansen på telefon 93 56 92 23 eller mail [email protected] eller fagligt ansvarlige for sekretariatsfunktionen Maj Stougaard på telefon 40 16 63 49 eller på mail [email protected].

Samtalerne finder sted i uge 17 med 1. samtaler 23. og 24. april samt 2. samtale 25. april. Ansættelse er pr. 1/6 2025. Lønniveauet fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Køge
Projektleder
Sjælland
Kontor og administration
Køge
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Har du lyst til at arbejde i det akutte felt i et tæt tværfagligt samarbejde?

    Fuldtid

    Køge

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Torvebyen 15, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Køge

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job