Har du lyst til at anvende din socialfaglighed og erfaring med kommunalt myndighedsarbejde til at sikre gode tværsektorielle overgange for børn, unge og familier tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)? Har du lyst til at få indgående kendskab til psykiatri og få udviklet dine evner i tæt tværfagligt samarbejde? Så er det dig vi mangler! Vi har lige nu en ledig stilling som socialrådgiver på B102 døgnafsnit for spiseforstyrrelser.
Afsnittet er beliggende på Bispebjerg Bakke 30, 2400 NV.
Afsnit B102 – Døgnafsnit for spiseforstyrrelser Målgruppen er i afsnittet børn og unge op til 18 år, der skal undersøges og behandles i et intensivt forløb for en svær spiseforstyrrelse og evt. en anden psykiatrisk diagnose. Barnet eller den unge kan være frivilligt indlagt eller indlagt iht. psykiatriloven. Afsnittet har i alt plads til 9 patienter.
Alle patienter, der er indlagt i afsnittet, vil have behov for, at der sideløbende med indlæggelsen er et tæt tværsektorielt samarbejde, så der sikres en god udskrivning og tilbagevenden til hverdagen
Du vil som socialrådgiver komme til at deltage i det tværfaglige samarbejde i afsnittet med læger, psykologer og miljøpersonale. Derudover vil du skulle have et tæt samarbejde med socialrådgiverne i hhv. dagafsnit og ambulatorium for spiseforstyrrelser.
Jobbet Du kommer til at fungere som afsnittets specialist i det tværsektorielle samarbejde. Du bidrager med din viden om sociallovgivning i konferencer og ved daglig sparring og undervisning af dine kollegaer.
Dine nærmeste kollegaer bliver de tværfaglige kollegaer (læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ernæringsteknolog og fysioterapeut)
i afsnittet.
Monofagligt kommer du til at indgå i fagligt og socialt fællesskab med centerets erfarne, dygtige og engagerede socialrådgivergruppe på i alt 37 socialrådgivere.
Dine arbejdsopgaver - Koordinere samarbejde i forhold til socialforvaltning, PPR, UU-vejledere samt andre institutioner herunder i børne-ungehjem/anbringelsessteder, hvis patienten er anbragt.
- Administrativt arbejde herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer.
- Vejledning af forældre og patienter i socialfaglige spørgsmål.
Du vil komme til at have en bred vifte af arbejdsopgaver, som vil stille krav til dine evner til at veksle mellem tæt tværfagligt samarbejde og selvstændigt monofagligt arbejde.
I løbet af en dag, vil du kunne opleve at skulle bidrage med det socialfaglige perspektiv ved en tværfaglig konference, være mødeleder og referent ved et netværksmøde, tale med kommunale sagsbehandlere mhp. at koordinere indsatser, udarbejde en underretning og vejlede en forælder i samarbejdet med kommunen/ den sociale lovgivning.
Uanset arbejdsopgavens art, så vil du komme til at trække på din viden og erfaring fra det kommunale myndighedsarbejde, og den viden du opbygger om børne- og ungdomspsykiatri.
Vi tilbyder Et spændende speciale hvor du har en central rolle i forhold til at skabe kontakt til patientens hjemkommune og koordinere samarbejdet med kommunen. Du vil komme til at tilegne dig ny viden ift. psykiatri og særligt spiseforstyrrelser- en viden som vil være med til yderligere at kvalificere dit samarbejde med de kommunale samarbejdspartnere.
Udover et udfordrende, lærerigt og meningsfuldt arbejde så tilbyder vi faglig sparring og supervision med centerets øvrige socialrådgivere. Vi tilbyder desuden tæt monofaglig sparring i introduktionsperioden og siden hen ad hoc.
Vi forventer - Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler (ufravigeligt krav).
- Praksiserfaring som socialrådgiver på myndighedsområdet med børn/unge.
- Gode samarbejdsevner både ift. dine daglige kollegaer, vores tværsektorielle samarbejdspartnere og familierne.
- Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.
Du skal være selvstændig og have en god portion faglig selvtillid. Du skal være lydhør ift. familiernes og afsnittets behov, samtidig med du også selv skal være opsøgende ift. hvor du kan bidrage med din socialfaglighed.
Klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og /eller voksenpsykiatri vil være en fordel.
Løn og vilkår Stillingen er en 37 timers stilling.
Vi ønsker at du starter den 1. april 2025 eller hurtigst muligt efter aftale.
Hvis du er socialrådgiver, ansættes du i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Hvis du er socialformidler, ansættes du i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere? Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Bettina Skovmand på 23 47 86 77 eller socialfaglig koordinator Mette Mertz på 51 71 08 24.
Søg stillingen Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden
senest den 12. februar 2025. Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver din motivation for arbejdet som socialrådgiver i BUC, og hvorfor lige netop du, er den socialrådgiver vi mangler.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside
www.buc-regionh.dk.