1. Alle Job
  2. Media
  3. Aarhus

Børneavisen

Er du Børneavisens nye journalist?

Fuldtid

Tidsbegrænset

Søren Frichs Vej 38B, 8230 Aarhus, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2720254
|
Indrykket for 6 dage siden

Er du vild med Børneavisens mission om at formidle nyheder til børn? Og kunne du tænke dig at være en del af Børneavisens redaktion? På Børneavisen søger vi en journalist i en tidsbegrænset stilling 25 timer om ugen, som kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Vi holder til på havnen i Aarhus.

Hvem er vi? 

Børneavisen er en printavis, der udkommer hver tirsdag i hele landet og primært henvender sig til de 9-12-årige. Vi lægger vægt på at skrive nyheder i øjenhøjde med børnene, og i vores formidling har vi stort fokus på sprog, billeder og illustrationer.

Du kan forvente

Du vil blive en del af dagligdagen på Børneavisen med redaktionsmøder, produktion og hektiske dage.  

Som en del af redaktionen vil du få en række faste ansvarsområder, men vores journalister skriver om alt lige fra finanslov til youtubere. Så du kan se frem til en afvekslende hverdag.

Du vil blive en integreret del af vores lille team. Vi arbejder tæt sammen og løser mange opgaver i fællesskab. 

Arbejdstid: 25 timer om ugen. Vi er fleksible med fordelingen af timerne på ugens dage.

Kontraktens længde: Som udgangspunkt løber kontrakten til udgangen af 2025. 

Vi holder til i Mediebyen på havnen i Aarhus, og det bliver også din faste arbejdsplads.  

Hvem er du? 

Du er uddannet journalist eller har en anden relevant journalistisk baggrund.

Kan du fortælle en kompleks historie, udvælge det vigtigste og skrive kort og præcist? Så er du måske vores nye kollega.

Du skal have lyst til at være på en arbejdsplads, hvor man skal være fleksibel, engageret og interesseret i børnejournalistik. Du er vild med Børneavisen og dens mission, og du ved, hvad vi laver. 

Du behøver ikke være ekspert i børns hverdag, men have stor lyst til at bidrage til vores læseres læring og forståelse af komplicerede nyhedshistorier. Og så har du lyst til at være en del af teamet, hvor vi løfter i flok, uanset om det er stort eller småt. 

Du kommer til at udfylde en vigtig rolle på redaktionen. Og det, du siger, vil alle gerne høre. Så derfor skal du have lyst til at indgå i faglige diskussioner på lige fod med resten af teamet.

Interesseret? 

Kan du genkende dig selv i ovenstående, og kan du starte senest 1. november? Så er jobbet på Børneavisen måske noget for dig. Der er ansøgningsfrist 6. oktober, men vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi møder den rigtige kandidat. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til redaktionschef Simon Thinggaard Hjortkjær på [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Journalist
Aarhus
Journalist
Midtjylland
Media
Aarhus
Media
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

    NJC søger to nordiske ildsjæle

    Deltid

    Helsingforsgade 6A, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Fredskovvej 1, 7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job