Om jobbetVi søger medarbejdere der godt kan lide uforudsigelighed og synes at det er helt ok at blive ringet op med tilbud om at kunne møde på arbejde ”lige om lidt”.
Vi mangler friske personer der gerne vil have lidt arbejde ind imellem, ofte med kort varsel og med varierende arbejdsopgaver og timeantal. Du skal have lyst til at være ”dagens helt” når du kommer på arbejde, - det vil du nemlig blive opfattet som.
Arbejdstiden kan være dag, aften eller nat, hverdage såvel som weekends. Hvis du falder godt til hos os, vil du have mulighed for at få flere planlagte arbejdsdage i de enkelte botilbud på Bocentret.
Som timelønnet ansat arbejder man tæt sammen med vores pædagoger, ergoterapeuter og omsorgsmedarbejdere. Vores timelønnede medarbejdere er dem der i en travl dagligdag, sørger for at dagen hænger sammen for både beboerne og medarbejderne. Dvs. som timelønnet ansat er man den der sørger for at der er smurt madpakker, at vasketøjet er blevet færdigt, køleskabet er gjort rent og at beboeren føler sig tryg og får den støtte han/hun har behov for osv. osv.
Hvis vi er så heldige at du bliver ansat hos os, så tilbyder vi dig et par ”føl-vagter” samt introduktion og undervisning der klæder dig godt på til at løse opgaven.
Om stederne- Vingen er et blivende bosted (§105/85) for 20 borgere i alder fra ca. 30-67 år.
- Boligerne på Skovstien er midlertidige boliger (§107) for 18 unge mellem 18-30 år.
Fælles for begge botilbud er, at borgerne har en grad af nedsat funktionsevne og udviklingshandicap, som medfører at borgeren har brug for personale i de vågne timer og vågen nattevagt.
Vi arbejder med at støtte vores beboere med at få skabt en struktur i deres hverdag og give borgerne muligheden for opnå en følelse af selvstændighed i alle livets faser. Vi arbejder på at skabe et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens faglighed til at skabe en bred og dækkende forståelse af borgerne, deres funktionsniveau og støttebehov.
Har du lyst til at blive timelønnet ansat?Kan du møde borgerne med anerkendelse, er observerende, analytisk og er nysgerrig på borgerne, så læs mere om os på
Bocentrets hjemmeside.
Eller ring til afdelingsleder Gitte Wikke på telefon 72 32 61 12 og få en snak.
Frist26. januar 2025.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.