1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Varde

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Oksbøl

Er du den faglærer og tekniske sagsbehandler som skal støtte implementering af hærens luftværn?

Fuldtid

Permanent

Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2707722
|
Indrykket for 11 dage siden
Kunne du tænke dig at bringe din erfaring i spil, som ekspert og underviser? Så er stillingen, ved Forsvaret Hærtekniske Uddannelsescenter i Oksbøl, måske noget for dig.

Stillingen er slået op både militært og civilt.


Om os

Forsvaret Hærtekniske Uddannelsescenter er Forsvarets tekniske kompetencecenter på landbaseret materiel. Centeret varetager kursusvirksomheden inden for vedligeholdelses- og reparationstjenesten, samt bidrager til den tekniske sagsbehandling ved f. eks. nyanskaffelser til Hæren.

Uddannelsescentret består af 31 dygtige og dedikerede medarbejdere, og er placeret flere steder i landet tæt på brugeren af materiellet. (Aalborg, Holstebro, Skive, Oksbøl, Slagelse og Høvelte)



Om stillingen

Vi søger en kollega med solid erfaring inden for vedligeholdelse af radar, komplekse elektroniksystemer og netværk.

Dine primære opgaver er:
• Undervisning og udvikling af uddannelser.
• Bidrag til sagsbehandling af tekniske problemstillinger.
• Bidrag til rådgivning af andre myndigheder, enheder og enkeltpersoner inden for materielspecifikke spørgsmål på våben og elektronikområdet.
• Deltagelse i fabrikskurser både nationalt og i udlandet.
• Bidrag til deltagelse i driftsmøder, projektimplementeringsgrupper og i arbejdsgrupper.
• Bidrag til at rådgive og bistå Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i forbindelse med anskaffelse og implementering af nyt materiel.
• Bidrag til erfaringsudveksling og vidensdeling mellem alle niveauer i den tekniske søjle (1 ECH, 3 ECH, S4, FVT, værksteder, STY og FMI).


Om dig

Du er uddannet elektronik- eller flymekaniker.

Du er uddannet på enten på IKK, Leopard, pejleradar, MLRS eller andet større system med kompleks elektronik og netværk.

Du kan have en lang erfaring fra et specialværksted.

Du har gode IT færdigheder.

Du er initiativrig, motiveret og trives i et omskifteligt arbejdsmiljø.

Du forstår at kommunikere og samarbejde tværfagligt med kollegaer med forskellig baggrund, og du trives med at løse mange forskelligartede opgaver i dagligdagen.

Du kan arbejde selvstændigt med stillede opgaver, og du formår at følge dem til dørs.
Derudover skal du bidrage til at udvikle dit fagområde.

Sprogligt skal du kunne formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk og teknisk engelsk.

Det vil være en fordel, hvis du:
• Har bred erfaring fra vedligeholdelse af flere af Hærens systemer og platforme.
• Har været tjenestegørende som sektionsfører eller leder på et af FVT værksteder.



Ansættelsesvilkår

Ved civil ansættelse sker ansættelsen efter gældende cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Oksbøl Kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagansvarlig Henrik Bagger mobil 5084 9248.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9125.

Ansøgningsfristen er den 30. september 2024. Vi holder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Syddanmark
Underviser
Varde
Flymekaniker
Syddanmark
Flymekaniker
Varde

Andre job der minder om dette

    Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Oksbøl

    Er du den tekniske sagsbehandler og underviser som skal støtte implementering af hærens luftværn?

    Fuldtid

    Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Svinget 5, 6823 Ansager, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Agersnapvej 1, 6870 Ølgod, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job