1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Sønderborg

Sønderborg Kommune - Økonomi og Arbejdsmarked

Er du den kollega, vi mangler i vores lille flok af ydelsessagsbehandlere?

Fuldtid

Permanent

Holger Drachmanns Gade 6B, 6400 Sønderborg, Danmark

SE PÅ KORT
Sønderborg kommune
ID: 2870145
|
Indrykket for 3 dage siden

Kan du se dig selv som en del af et lille og velfungerende team bestående af 7 sagsbehandlere, hvor vi hjælper hinanden, har plads til masser af grin, og hvor trivsel vægtes højt?

Så læs videre...

Vi leder nemlig efter dig, der har lyst at blive vores nye kollega i Sagsteamet, som er en del af Ydelsesteamet i Sønderborg Kommune.
 

Hvad kan vi tilbyde:

Et team med holdånd:
Vi værdsætter fællesskabet og lægger vægt på, at der er både faglig udvikling og socialt samvær i vores team. Vi har en uformel omgangstone og mødes også gerne til sociale arrangementer. Desuden har vi et stærkt samarbejde med resten af Ydelsesteamet og andre relevante kolleger og samarbejdspartnere i og uden for Sønderborg Kommune.

Frihed til at tilrettelægge din egen arbejdsdag: I stillingen får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag, og efter en grundig oplæringsperiode vil du selvstændigt varetage din egen sagsstamme. Vi ønsker endnu en kollega, der trives med frihed under ansvar, som kan strukturere sine egne arbejdsopgaver effektivt og samtidig levere kvalitet i opgaveløsningen.

En tillidsfuld leder: Vores leder har tillid til os og vores faglighed, hvilket giver os stor indflydelse på, hvordan vi løser vores opgaver inden for lovens rammer.

En individuel oplæringsplan: Vi sikrer at du kommer godt fra start med en individuel oplæringsplan, der er tilpasset dine kompetencer og erfaring. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og godt forberedt, inden du får din egen sagsstamme.

Mulighed for faglig udvikling: Hos os er faglig udvikling ikke kun noget der sker på kurser. Vi værdsætter vidensdeling i dagligdagen, hvor vi trækker på hinandens erfaringer og altid kan søge råd og sparring. Vi tror på, at vi bliver stærkere som team, når vi løfter hinanden.
 

Om jobbet:
Vi håndterer mange forskellige typer af opgaver, som knytter sig til borgernes løbende udbetalinger af kontanthjælpslignende ydelser. Vi træffer afgørelser om bl.a. sanktioner og fradrag af indtægter, administration af udgifter m.m. Vi forvalter kompleks lovgivning, hvilket vi synes er rigtig spændende og vi ønsker, at træffe de korrekte afgørelser, hvorfor vi løbende er i dialog med relevante samarbejdspartnere om området. Det kan være kommunens egne jurister, Ankestyrelsen, eksterne undervisere mm.

Vi går en spændende tid i møde med den nye kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. juli i år. Vi er allerede godt i gang med at løse forskellige opgaver i forbindelse med dette, da den medfører en del ændringer inden for vores lovområde.

Vores primære kontakt til borgerne foregår skriftligt og telefonisk, men vi deltager også i møder hos jobrådgivere efter behov.
 

Hvem er du?
Du er måske kontoruddannet, finansøkonom eller lignende. Du har erfaring fra området eller med generel sagsbehandling, partshøringer, afgørelser og klagesagsbehandling. Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner som også er god til at kommunikere forståeligt både på skrift og i tale.

Vi søger en fleksibel kollega, da vi er et team der indimellem oplever perioder med ekstra aktivitet, hvor tempoet øges og mange bolde er i luften.
 

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sagsbehandler Lena Petersen tlf.: 27907642 eller teamleder Annika Cording tlf.: 27905215


Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst på området.

Tiltrædelse kan ske fra 1. maj 2025.

Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiderne er kl. 8-15 mandag, tirsdag, onsdag og fredag samt kl. 8-17 om torsdagen.

Der er ansøgningsfrist den 23. marts 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler den 26. marts 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Sønderborg
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Sønderborg

Andre job der minder om dette

    Sønderborg kommune

    Sønderborg Kommune - Børn Uddannelse og Sundhed

    Administrativ medarbejder til Myndighed - Børn, Unge og Handicap i Sønderborg Kommune

    Fuldtid

    Jyllandsgade 36, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Myndighed - Børn, Unge og Handicap i Sønderborg Kommune søger en administrativ medarbejder til en ny fast stilling med tiltrædelse pr. 1. maj 2025. Hvem er vi? Myndighed – Børn, Unge og Handicap er en... Læs mere
    Sønderborg kommune
    Sønderborg kommune

    Fuldtid

    Ellegårdvej 25A, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Konsulent med flair for dokumentation og kvalitet samt interesse og talent for at se tekniske løsninger Vil du have en central rolle i kvalitetssikring og dokumentation på ældre-, sundheds- og socialo... Læs mere
    Sønderborg kommune

    Fuldtid

    Nørrekobbel 7B, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job