Vil du være med til at lave lækker og nærende mad fra bunden samt videreudvikle kantinens koncept i samarbejde med passionerede DBU-kollegaer? Er du positiv, madglad og har lyst til at indgå i et lille team på 3 medarbejdere, hvor humøret er højt, og den faglige stolthed stor? Så er du måske den nye kok, vi leder efter.
I tæt samarbejde med dygtige og passionerede kolleger vil du arbejde på at skabe den bedste oplevelse for vores gæster og kollegaer. Du vil have en stor grad af frihed i hverdagen, hvor du sammen med teamet har mulighed for at påvirke køkkenets retning og tilbud.
Køkkenet
Køkkenet i fodboldens hus anvender årstidens bedste råvarer, og sætter en ære i at lave tingene fra bunden med respekt for sæsoner, smag, duft, variation og sundhed. Vi betjener gæster og kolleger til både frokost og møder. Den primære opgave er dog at lave frokostbuffet for ca. 120 kollegaer fra mandag til fredag. Derudover sørger vi for mødeforplejning samt et begrænset antal aftenarrangementer.
Vi arbejder med bæredygtighed for at minimere madspild og vores co2-aftryk både fra gæster og i produktionen. Herudover har vi det Økologiske Spisemærke i bronze, og det grønne og plantebaserede køkken er en naturlig del af vores hverdag. Vi arbejder som et team og løfter gerne i flok. I hverdagen arbejder vi i turnus, så du kommer til at skifte mellem ansvaret for kolde retter, varme retter og salater. Du skal derfor trives med selvstændigt arbejde, men selvfølgelig med sparring og input fra dine kolleger. Vi hjælper naturligvis også hinanden med opvask og rengøring, så det er vigtigt, at du trives med denne del.
Som medarbejder i køkkenet, vil du opleve at være en del af noget større, og et meget værdsat omdrejningspunkt i fodboldens hus.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet kok. Din erfaring er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du brænder for dit fag, er en holdspiller og kan svare JA til følgende:
• Jeg er et passioneret madøre med stor faglig stolthed.
• Jeg har erfaring med det varme køkken og produktion af større portioner.
• Jeg har et godt drive og kan godt lide at have mange bolde i luften.
• Jeg arbejder selvstændigt, struktureret og har et godt overblik, også når der er travlt.
• Jeg er imødekommende, empatisk og nærværende overfor gæster og kolleger.
• Jeg elsker levere den gode service med et smil hver gang.
• Jeg har sans for anretning og sætter en ære i detaljen.
Arbejdsopgaver
• Lave lækker og inspirerende mad til vores gæster og kollegaer
• Bidrage til produktion og udvikling af menuplaner
• Pasning af buffeter og gæstekontakt
• Egenkontrol, hygiejne samt bestilling og kontrol af varer
Vi kan tilbyde dig
• Et job med attraktive arbejdstider (mandag til fredag fra 07.00 - 14.30)
Der vil dog være enkelte dage i løbet af året, hvor du skal sørge for aftenforplejning
i forbindelse med diverse møder og arrangementer.
• Jobbet er 37 timer om ugen inkl. Frokost.
• En afvekslende arbejdsdag, som du vil få rig mulighed for at påvirke indholdet af.
• Et job på en spændende og helt særlig arbejdsplads blandt passionerede kollegaer.
• Pensionsordning og sundhedsforsikring.
• Mulighed for at spille fredagsfodbold og andre sociale tiltag.
• En aktiv personale forening med mange sociale arrangementer.
• Mange spændende personale goder.
Sådan søger du
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.dbu.dk/om-dbu/ledige-stillinger/
DBU opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Sidste frist for at søge stillingen er søndag d. 30. september 2024. Vi afholder samtalerne løbende og stillingen besættes hurtigst muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir