Vi søger en kreativ og engageret lærer til undervisning i håndværk/designVil du være med på holdet på Randers Kommunes overbygningsskole for en masse skønne elever på årgangene 7. - 10. klasse?
Vi ønsker at supplere vores i forvejen engagerede og meget faglige personalegruppe med den helt rette person. Vi søger en stærk pædagogisk og faglig profil, som kan se sig selv være en del af fællesskabet og ungemiljøet på Tirsdalens Skole.
Vi mangler en lærer primært til undervisning i valgfaget håndværk/design.Vi ser gerne, at du er kreativ og dygtig på en symaskine, med strikke/hækletøjet og andre af fagets “bløde” materialer.
Med en ny aftale på folkeskoleområdet forventer vi at planlægge med flere kreative fag i fremtiden. Derfor mangler vi en, der brænder for de kreative fag.
Andre undervisningsfag efter aftale.
Skolen kendes på et højt fagligt niveau, hvor gode relationer, trivsel og et motiverende lærings- og ungemiljø prioriteres højt. Det er derfor vigtigt, at du har linjefagskompetence i dine undervisningsfag og gerne erfaring med undervisning i udskoling samt prøveafvikling.
Vi prioriterer, at du både professionelt og kollegialt har fokus på- faglighed – du skal være så fortrolig med dit fag, at du naturligt og fleksibelt arbejder med stilladsering og differentiering
- samarbejdskompetencer – du skal nysgerrigt samarbejde med udgangspunkt i positive forventninger om elevernes læring
- relationer og trivsel – du har ambitioner og blik for den enkelte elevs udvikling i fællesskabet, du indgår i relationen med hjerte og hjerne
- ungemiljøer – du nyder at være sammen med teenagere, og kan snakke med unge om alt lige fra forelskelse til deres tanker om fremtiden
Vi forventer derfor, at du- er læreruddannet
- har en høj faglighed,
- er en dygtig og tydelig klasseleder
- er en engageret teamkollega
- prioriterer et godt samarbejde mellem skole og hjem
Vi tilbyder- en skole vi er stolte af
- dygtige kolleger i stærke fagfællesskaber
- fokus på faglighed og trivsel for alle
- gode faciliteter både inde som ude – herunder nyere faglokaler
- centralt beliggende skole i forhold til byens muligheder
- mulighed for fleksibel arbejdstid
- kantinemiljø
- let tilgængelighed fra E45 og med offentlig transport
Vores indsatsområder er- at være et positivt ungemiljø med mange muligheder i fællesskabet
- den fortsatte udvikling af en skolekultur for elever, forældre og medarbejdere, som hviler på høj faglighed og gode relationer
- professionelle Lærings Fællesskaber
- samarbejde med de øvrige skoler og uddannelsesinstitutioner i bydelen, særligt med vores to ”fødeskoler” Søndermarkskolen og Kristrup Skole.
Tirsdalens skole er en udskolingsskole med ca. 510 elever i 7. -10. klasse. Udover almenklasser har skolen også en specialklasseafdelingen. Skolen er beliggende i Kristrup i Randers syd tæt på by og å.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen og skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder, Louise Timm (mail
[email protected]) eller viceskoleleder René Jakobsen (mail
[email protected]) på telefon 89 15 41 60.
AnsøgningsfristSøndag den 15. december. Bemærk kort ansøgningsfrist.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er midlertidig på et år, evt. med mulighed for fastansættelse.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller fra 1. februar 2024.
Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge.