Er du en struktureret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og trives du i en hver-dag med varierende opgaver? På Øre-, Næse- og Halsafdelingen og Høreklinikken på Nordsjællands Hospital Hillerød, søger vi pr. 1. april eller efter aftale, en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, til en stilling på 37 timer om ugen.
Du vil blive en del af et engageret og professionelt team bestående af ca. 20 sekretærer, som hver dag hjælper med til at gøre en forskel patienter og kollegaer.
Som sekretær i Øre-, Næse- og Halsafdelingen har du en vigtig nøglefunktion og vil have et tæt samarbejde med læger og sygeplejersker samt de øvrige sekretærer i afdelingen.
Vi tilbyder dig
- En afdeling hvor tværfaglighed og teamwork er i fokus
- En afdeling med godt arbejdsmiljø og en professionel omgangstone
- Grundig introduktion og oplæring i opgaverne og til afdelingen
- Faglig og personlig udvikling afhængig af din faglige baggrund, erfaring og kompetencer
- En stilling uden aften/weekend- eller helligdagsarbejde og mulighed for hjemmearbejdsdag
- Et sekretariat med fysiske rammer tæt på læger, sengeafsnit og ledelse
Vi forventer, at du
- Har en baggrund som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator og meget gerne med erfaring fra ambulatorier.
- Har gode kommunikative evner overfor såvel patienter som kollegaer og samarbejdspartnere samt har et godt humør
- Har kendskab til Sundhedsplatformen.
- Bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø
- Kan bevare overblikket, når det går stærk og trives med alsidige og spændende opgaver
Opgaver
- Modtagelse af patienter i vores reception
- Indkaldelse af patienter og koordinering af patientforløb
- Besvarelse af telefonopkald fra patienter, pårørende og samarbejdspartnere
- Koordinering af undersøgelser
- Administrative opgaver ifm. Med registrering og kodning af patientforløb
- Mulighed for specialist opgaver
Om afdelingen
I Øre-, Næse- og Halsafdelingen varetager vi undersøgelse og behandling indenfor det oto-rhino- og laryngologiske speciale, herunder audiologi, for knap halvdelen af Region Hovedstadens borgere fra planlægningsområde Midt og Nord.
Afdelingen har ca. 125 medarbejdere og består af:
- et sekretariat
- et audiologisk afsnit (Høreklinik)
- et sengeafsnit med 12 senge
- et ØNH-ambulatorium
- operationsaktivitet
I 2026 forventer vi at flytte til Nyt Hospital Nordsjælland og derfor er vi også gået i gang med at forberede os herpå.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Chefsygeplejerske Anne-Sofie Wezelenburg på telefon: 21309231
Der er ansøgningsfrist mandag d. 17. februar 2025 og vi forventer at holde samtaler i uge 8
Vi glæder os til at høre fra dig.