I Jægerhuset vægter vi nærvær og rolige stunder, høj kvalitet og faglighed og vi elsker udeliv, bare tæer og alt der kribler og krabler. Vi søger en pædagogisk assistent eller en medhjælper, gerne med erfaring fra dagtilbud – er det dig så skynd dig at læse videre.
Det kan vi tilbyde dig:
Vi drømmer om dig der:
Lidt om os:
Jægerhuset bor normalt i en skæv gammel villa, med charme og masser muligheder. Lige nu er vi dog genhuset, da der flyttede en flok husbukke ind i vores gamle hus, som har hygget sig med at spise vores tagkonstruktion. Vi bor derfor lige nu i to pavilloner, hvor vi regner med at være indtil en gang i 2025.
Vi har ca. 75 børn i alderen 0-6 år. De yngste, Musvitterne, er vuggestuen med børn i alderen 0-3- Musvågerne, er de 3-5-årige og de kommende sfo-børn kalder vi Uglerne.
Hos Musvitterne lægger vi vægt på udeliv, sprog, kreative udfoldelser, motorisk udvikling, ture ud af huset, sangglæde og almen pli og dannelse. Det er vigtigt for os, at vores børn har mulighed for fordybelse, for at gå på jagt efter kryb og kravl, at hoppe i vandpytter, at være kreative og at lære sig selv at kende. Det gode børneliv for os, følger børnenes spor og de voksne står klar til at hjælpe, guide, trøste, lege og gå forrest.
I Jægerhuset har vi valgt at nedlægge de enkelte stuer, så vi i stedet arbejder i teams i afdelingerne. Dette betyder, at hele teamet har ansvaret for at alle børn i afdelingen er i trivsel og for det gode forældresamarbejde, ved at vi hver især får skabt stærke relationer til både børn og voksne. Vi arbejder hver formiddag med mindre grupper børn, hvor vi fordyber os i planlagte pædagogiske aktiviteter ud fra en ugeplan, så alle altid ved hvad de skal lave når de møder ind.
Vi er en relativt ny medarbejdergruppe, og vi er meget optagede af at arbejde med rekruttering, tilknytning og godt arbejdsmiljø. Derfor søger vi nye medarbejdere der har lyst til at bidrage til dette fokus og som kan se sig selv blive i vores hus et godt stykke ud i fremtiden. Måske har du også gode ideer til hvordan vi kan arbejde endnu mere med disse emner? Så vil vi ihvertfald rigtig gerne høre om dem.
Mere overordnet:
I Hørsholm Kommune har vi gennemført Relationsformidlernes kompetenceforløb om relationskompetence og det nye børnesyn. Vi arbejder med anerkendende kommunikation, både til børn, forældre og kolleger, vi lyser på alt det gode i hverdagen og vi ser børnenes ressourcer og tror på at de gør det godt, hvis de kan. For nye ansatte har vi to gange om året Hørsholm-uddannelsen, hvor du sammen med andre nyansatte vil få en god introduktion til vores børnesyn og til hvordan man arbejder med relationskompetence.
Synes du, vi lyder som en spændende arbejdsplads?
Du er velkommen til at kontakte leder Christina Sveistrup på tlf. 2130 2562, hvis du vil vide mere om stillingen eller du kan læse mere om os på www.jaegerhuset.horsholm.dk og på instagram under ”daginstitution jaegerhuset” https://www.instagram.com/daginstitutionenjaegerhuset/?hl=da
Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir