1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Rudersdal

Jægerhuset

Er du god til at flyve? Og uddannet pædagogisk assistent eller er en garvet medhjælper? Så skal du flyve med Jægerhusets Musvitter!

Fuldtid

Permanent

Sdr. Jagtvej 10, 2970 Hørsholm, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797510
|
Indrykket for 3 dage siden
I Jægerhuset vægter vi nærvær og rolige stunder, høj kvalitet og faglighed og vi elsker udeliv, bare tæer og alt der kribler og krabler. Vi søger en pædagogisk assistent eller en medhjælper, gerne med erfaring fra dagtilbud – er det dig så skynd dig at læse videre.

Det kan vi tilbyde dig:

  • 37 timer om ugen sammen med de skønneste Musvitter, der er vores vuggestuegruppe og dermed alle mellem 0 og 3 år
  • En fleksibel arbejdstidsplanlægning, hvor vi ikke arbejder med faste skemaer, men i stedet ønsker vagter og hvor du derfor, langt hen ad vejen, kan tilrettelægge din arbejdstid ud fra dit privatliv
  • Et hus der altid er i udvikling og aldrig står stille. I øjeblikket har vi fokus på kvalitet og relationskompetence og i 2025 går vi i gang med leg som tema
  • Vi vægter kompetenceudvikling, så går du med en drøm om at uddanne eller videreuddanne dig, så er vi klar på at hjælpe dig på vej
Vi drømmer om dig der:

  • Er nærværende, omsorgsfuld og har gode relationskompetencer og som elsker at fordybe dig med vuggestuebørnene
  • Enten har erfaring fra dagtilbud eller har et ønske om et karriereskifte og har anden god erfaring du kan bruge i vores hverdag
  • Kan lide udeliv, også om vinteren, og som gerne går forrest i jagten på regnorme, når I hopper i vandpytter eller når der skal bygges et nyt insekthotel
  • Er rolig og har et godt overblik, som du kan bevare også hvis det hele går lidt stærkt en dag, og som tør tage initiativ i hverdagen
  • Kan se dig selv have ansvaret for en pædagogisk aktivitet med en lille gruppe børn hver formiddag – selvfølgelig når der er gået lidt tid så du kender børnene og er tryg ved hvad du skal lave
  • Sætter børnene først og har deres perspektiv med i dine beslutninger. Du er fascineret af det nye børnesyn og finder andre metoder end skæld ud når du skal guide børnene i hverdagen.
  • Har et godt humør, kan indgå i et team og bidrager til det gode arbejdsmiljø i hele huset
Lidt om os:

Jægerhuset bor normalt i en skæv gammel villa, med charme og masser muligheder. Lige nu er vi dog genhuset, da der flyttede en flok husbukke ind i vores gamle hus, som har hygget sig med at spise vores tagkonstruktion. Vi bor derfor lige nu i to pavilloner, hvor vi regner med at være indtil en gang i 2025.

Vi har ca. 75 børn i alderen 0-6 år. De yngste, Musvitterne, er vuggestuen med børn i alderen 0-3- Musvågerne, er de 3-5-årige og de kommende sfo-børn kalder vi Uglerne.

Hos Musvitterne lægger vi vægt på udeliv, sprog, kreative udfoldelser, motorisk udvikling, ture ud af huset, sangglæde og almen pli og dannelse. Det er vigtigt for os, at vores børn har mulighed for fordybelse, for at gå på jagt efter kryb og kravl, at hoppe i vandpytter, at være kreative og at lære sig selv at kende. Det gode børneliv for os, følger børnenes spor og de voksne står klar til at hjælpe, guide, trøste, lege og gå forrest.

I Jægerhuset har vi valgt at nedlægge de enkelte stuer, så vi i stedet arbejder i teams i afdelingerne. Dette betyder, at hele teamet har ansvaret for at alle børn i afdelingen er i trivsel og for det gode forældresamarbejde, ved at vi hver især får skabt stærke relationer til både børn og voksne. Vi arbejder hver formiddag med mindre grupper børn, hvor vi fordyber os i planlagte pædagogiske aktiviteter ud fra en ugeplan, så alle altid ved hvad de skal lave når de møder ind.

Vi er en relativt ny medarbejdergruppe, og vi er meget optagede af at arbejde med rekruttering, tilknytning og godt arbejdsmiljø. Derfor søger vi nye medarbejdere der har lyst til at bidrage til dette fokus og som kan se sig selv blive i vores hus et godt stykke ud i fremtiden. Måske har du også gode ideer til hvordan vi kan arbejde endnu mere med disse emner? Så vil vi ihvertfald rigtig gerne høre om dem.

Mere overordnet:

I Hørsholm Kommune har vi gennemført Relationsformidlernes kompetenceforløb om relationskompetence og det nye børnesyn. Vi arbejder med anerkendende kommunikation, både til børn, forældre og kolleger, vi lyser på alt det gode i hverdagen og vi ser børnenes ressourcer og tror på at de gør det godt, hvis de kan. For nye ansatte har vi to gange om året Hørsholm-uddannelsen, hvor du sammen med andre nyansatte vil få en god introduktion til vores børnesyn og til hvordan man arbejder med relationskompetence.

Synes du, vi lyder som en spændende arbejdsplads?

Du er velkommen til at kontakte leder Christina Sveistrup på tlf. 2130 2562, hvis du vil vide mere om stillingen eller du kan læse mere om os på www.jaegerhuset.horsholm.dk og på instagram under ”daginstitution jaegerhuset” https://www.instagram.com/daginstitutionenjaegerhuset/?hl=da

Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.







Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogisk assistent
Rudersdal
Pædagogisk assistent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Rudersdal
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rudersdal Kommune

    Pædagogmedhjælper søges til en 30 timers stilling på SFO TRØRØDSKOLEN

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job