Skal 2025 være året, hvor du træder ind i en lille institution hos et fantastisk team med stor faglighed?
Lige nu søger børneinstitutionen Lindehaven to dygtige, legeglade og reflekterende pædagoger, der kan se værdien og vigtigheden i arbejdet med vores yngste børn.
Om Lindehaven
Lindehaven er en integreret institution med cirka 100 børn fordelt på to afdelinger: Højen og Lyngen. Afdelingerne ligger på hver deres matrikel, men tæt på hinanden. Da vores ene pædagog netop er blevet konstitueret leder i Lindehaven, søger vores vuggestuegruppe i afd. Lyngen en 37 timers pædagogstilling med afdelings-koordinatorfunktion. Vi er placeret tæt på Sømosen og i et familievenligt område, hvor størstedelen af børnene bor. Vi tager derfor ofte på tur i nærområdet for at give børnene kendskab til byen og lokalområdet. Vi søger en pædagog, der ser kvaliteten i hverdagspædagogikken, ser udviklingen i de nære relationer og samtidig ser værdien i det spontane. Vi ser gerne, at du har et par års erfaring, men dette er ikke et krav.
I vores vuggestuegruppe i afd. Højen har vi brug for en pædagog i en 37 timers stilling, der kan indgå i vores erfarne team. Vi søger en, der vil hoppe med på vores skøre projekter, som måske selv har et inspirerende idékatalog og er du nyuddannet er vi helt sikkert et muligt match for dig. Det vigtigste for os er, at du har respekt for faget, har en åben og anerkendende tilgang til børnene samt sætter en ære i din faglighed.
Vi er en institution, der er inspireret af NEST-pædagogik. Vi har fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling samt arbejder ud fra princippet, at børn gør det bedste, de kan - lykkes de ikke, er det os personale, der skal gøre noget andet.
Vi søger
Vi søger kollegaer, der naturligvis er nærværende, omsorgsfulde og har en rolig og anerkendende pædagogisk tilgang samt ser værdien i børns forskelligheder.
For os er det vigtigt, at du:
Du kan forvente
Hos os kan du forvente:
Transport
Lindehaven ligger i cykelafstand fra Skovlunde station ca. 1,5 km og buslinjer fra Herlev station. Der er gratis parkering, hvis du kommer i bil og din cykel har vi naturligvis også plads til.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist onsdag den 13. november 2024 kl. 8:00. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 48.
Løn og ansættelse
Stillingen i afd. Lyngen er ledig pr. 1. januar 2025, mens stillingen i afd. Højen er ledig pr. 15. februar 2025. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn. Der indhentes børneattest samt straffeattest i Herlev Kommune.
Vi venter gerne på det helt rigtige match, om du kan slå kolbøtter eller ej.
Vil du vide mere?
Ring gerne og aftal tid for et besøg på 4452 5878 eller på 2440 4989 hos leder Mette Correll.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir