Har du et stort fokus på høj elevtrivsel, passion for matematikkens verden og interesse i almindelige skolefag som engelsk, N/T, billedkunst, historie og madkundskab – så er det dig, vi har brug for!
Vi leder efter en dygtig og engageret lærer, der mestrer god klasserumsledelse og har et ressourceorienteret børnesyn.
Du har matematik som undervisningsfag, og ellers har vi brug for en lærer, der trives med at undervise i flere forskellige fag. Du får matematik, N/T og billedkunst i 2. kl., og resten af dine timer lægges i 3., 4. og 6. kl. En del af timerne i de nævnte klasser er tid som tolærer hos dine kollegaer, så er du erfaren ud i co-teaching, er det klart et plus.
Sammen med børnehaven Skovbrynet er vi startet op på et kompetenceløft i NEST-lignende pædagogik, og det bliver du naturligvis også en del af.
Om skolenVi er en landsbyskole i Sørbymagle ca. 7 km. fra Slagelse med 125 elever i 0.-6. kl. Vi er ca. 17 ansatte, som er fordelt på lærere, pædagoger, rengøringsassistenter og ledere.
Vi tror på, at glade og trygge børn lærer bedst. Derfor arbejder vi i dagligdagen ud fra det gode børneliv, hvor fælleskabet opstår i samarbejdet mellem vores børn, medarbejdere og forældre.
Det nære og kære betyder meget for Hvilebjergskolen. Derfor er vi båret af stærke traditioner, som både børn og voksne værner om. Vi er samtidige nysgerrige på, hvordan vi udvikler os, så vi følger med tiden, og klæder vores børn på til fremtiden.
Vi ønsker os, at du- har et menneskesyn, der bygger på, at alle børn har ret til deltagelse i undervisning og børnefællesskaber
- arbejder løsningsorienteret og kan skabe de bedste læringsrammer for vores elever
- er medskabende på faglige læringsrum, der også understøtter børnenes personlige og sociale udvikling
- bevarer roen i mødet med børn og voksne i tilspidsede situationer
- behersker klasseledelse samtidig med at have fokus på relationsarbejdet med eleverne
- har gode samarbejdsevner, humor og en positiv tilgang til vores arbejdsfællesskab og med skolens forældre
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Slagelse Kommune med tjeneste ved Hvilebjergskolen i Sørbymagle.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat senest 1. november 2024.
Interesseret?Upload din ansøgning, CV og bevis for lærereksamen senest mandag den 23. september 2024 kl. 12.00.
Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen og aflægge skolen et besøg – du skal blot kontakte
- skoleleder Lia Larsen på telefon 23 82 91 30.
Se yderligere information på skolens Facebookprofil/hjemmeside.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 25. september fra kl. 15.00.