Har du erfaring med autisme og ADHD? Og kan du skabe en tryg og indholdsrig hverdag for en 14-årig dreng?
Om opgaven
Vi søger en engageret pædagog til at støtte en 14-årig dreng med autisme og ADHD. Drengen er meget aktiv og har en stor passion for fodbold, især Chelsea F.C. og FC Nordsjælland, samt fodboldquizzer.
Din opgave vil være at skabe en indholdsrig hverdag for ham efter skoletid, hvor du kan dele hans interesser og støtte ham i aktiviteter, der giver ham glæde og udvikling.
Drengen har brug for en-til-en støtte, da han kan blive hurtigt frustreret og vred i større grupper. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe en tryg og forudsigelig ramme, hvor han kan føle sig tilpas og forstået.
Om dig
Vi leder efter dig, der har solid erfaring med autisme og ADHD. Du skal kunne se dig selv i det fælles tredje omkring fodbold og være i stand til at skabe en tryg og struktureret hverdag for drengen.
Du er tålmodig, god til at aflæse behov og kan skabe en positiv relation gennem fælles interesser.
Arbejdstid:
6 timer om ugen. Hverdagseftermiddage og weekender.
Nærmere aftales med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir