Vil du være med til at ændre opfattelsen af inkontinens og stomi og vil du udfordre de eksisterende normer og skabe en kultur, hvor både forebyggelse, rehabilitering og sundhedsfremme er i fokus?
Vi søger en passioneret sundhedsfaglig medarbejder med erfaring inden for kontinens- og stomiområdet til at blive en vigtig del af vores afdeling for Uddannelse og Udvikling i Center for Pleje og Omsorg i Vordingborg Kommune. Stillingen er til besættelse den 1. april 2025 på 37 timer ugentligt.
I vores team bliver du en nøgleperson i arbejdet med at sikre trivsel for borgere, der lever med kontinens- og stomiproblemer. Hos os er ingen dage ens, og du vil opleve at blive udfordret både fagligt og personligt. Vi arbejder målrettet på at skabe en arbejdsplads, hvor læring, samarbejde og nytænkning er i højsædet.
Om jobbet
Som Sundhedsfaglig inden for kontinens- og stomiområdet vil du blive en nøglemedarbejder i afdelingen for Uddannelse og Udvikling i udførslen af vores kerneopgave med at skabe helhedsorienterede forløb for den enkelte borger. Afdelingen består foruden dig af demenskoordinatorer, sårsygeplejersker, en palliationssygeplejerske og udviklingskonsulenter.
Vi har et stort fokus på rehabilitering og på at hjælpe borgerne til at opnå mest muligt selvstændighed i hverdagen. Du vil få et tæt samarbejde med både dine kommende kollegaer i afdelingen for Uddannelse og Udvikling, i hjemmeplejen, i hjemmesygeplejen og ikke mindst på plejecentrene.
For at kunne løse dine kommende opgaver, er det afgørende, at du kan udrede borgere i sygeplejeklinikken efter Minimal Care princippet og tager på hjemmebesøg til de borgere, der ikke kan komme i klinikken.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Hvem er du så?
Vi leder efter en engageret og erfaren sundhedsfaglig medarbejder, som:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Dit arbejdssted vil indtil videre være Stege Rådhus, Storegade 56, 4780 Stege, men vi flytter til ny lokation i Stege i maj 2025.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Så er du klar til at gøre en forskel? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning, som skal være os i hænde senest den 23. marts 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholde den 26. marts 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Charlotte Nielsen på mail [email protected] eller på telefon 21 69 94 42.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir