Vi står snart over for en travl periode med markarbejde og gyllesæson, og derfor søger vi engagerede medarbejdere til vores team!
Hos os bliver du en del af et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi sætter en ære i at levere høj kvalitet og god service til vores kunder.
Vi leder efter medarbejdere, der har erfaring med kørsel af traktorer og store maskiner – men erfaring er ikke et krav. Hvis du har gåpåmod og lysten til at lære, sørger vi for grundig oplæring.
Så brænder du for landbrug, markarbejde og det at skabe flotte resultater? Og er du mødestabil og klar på at tage fat? Så er du lige præcis den, vi søger!
Bliv en del af vores team og vær med til at gøre en forskel i marken. Vi glæder os til at høre fra dig!
Om os
Hos Brdr. Jacobsen har vi et stærkt fokus på udvikling – både fagligt og menneskeligt. Vi stræber altid efter at levere håndværk af høj kvalitet kombineret med fremragende service.
Vores virksomhed består af to hovedafdelinger: en maskinstationsdel og en entreprenørafdeling, som arbejder tæt sammen for at skabe de bedste løsninger.
Maskinstationsafdelingen er specialiseret i opgaver inden for gyllehåndtering, såning, jordbearbejdning samt alt arbejde med grovfoder som græs- og majsensilage. I entreprenørafdelingen udfører vi et bredt udvalg af opgaver, herunder jord-, kloak- og belægningsarbejde.
Lyder det som noget for dig, så tvivl ikke – send din ansøgning og dit cv til os
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir