1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Trafikstyrelsen

Er du klar til at tage næste skridt i din lederkarriere? Bliv teamleder i Trafikstyrelsens jernbanekontor!

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2727938
|
Indrykket for 3 dage siden
Det her er din chance for at træde ind i et godt ledelsesteam og en spændende og vigtig rolle som teamleder for jernbanekontoret. Vi leder efter dig, der brænder for ledelse, og kommer med en solid baggrund fra centraladministrationen.

Som teamleder vil du stå i spidsen for et kompetent team, der på både nationalt og internationalt plan præger retningen for jernbanesikkerheden.

Dit nye team
Som teamleder vil du lede et dedikeret hold af jurister, generalister og et par studentermedhjælpere, som hver dag arbejder for at sikre, at jernbanesikkerheden i Danmark er i top.

Dit team tæller 15 dygtige medarbejdere, der bidrager til alt fra jernbaneprojekter til løbende direktions-, minister- og departementsbetjening og regeludviklingsprojekter.

I teamet får du god hjælp fra din teamkoordinator, Nanna, som hjælper dig med at holde snor i bestillinger og leverancer, samt sparrer med teamets generalister og studenter om opgaverne. Sammen sørger I for, at Trafikstyrelsens opgaver på jernbaneområdet løses effektivt og rettidigt, og at der er en god dialog med nøgleaktører som DSB og Banedanmark.

Har du brug for sparring om ledelsesmæssige spørgsmål, så kan du altid regne med at blive hjulpet af Birte og Paula, der er dine teamlederkollegaer og Laura, der er din kontorchef:

I ledelsesgruppen støtter vi hinanden i både faglige og ledelsesmæssige opgaver. Vi tror på, at vores fælles udvikling som ledere styrker hele organisationen og vi prioriterer derfor at bruge tid på ledelse”.


Din hverdag som teamleder
I hverdagen skal du bruge dine ledelseskompetencer til at motivere og skabe sammenhængskraft på tværs af opgaver og projekter i dit team. Du skal være en synlig leder, der hjælper med at skabe fremdrift i opgaverne.

Teamets opgaver spænder bredt, og det er derfor vigtigt, at du kan trives med en bred opgaveportefølje og evner at bevare overblikket, uanset om du det ene øjeblik skal forholde dig til et regelforenklingsprojekt og det næste skal gøre status på et af megaprojekterne på jernbanen.

Du kommer også til at bruge tid på at indgå i samarbejder med Transportministeriets departement og andre interessenter om at lægge fundamentet for fremtidige projekter på jernbanen.

Hvem er du?
Vi er på udkig efter dig, som ser ledelse som en mulighed for at gøre en forskel for andre.

Du kan være ny i lederrollen og klar til at tage springet og få personaleledelse ind under huden, eller du kan være godt i gang med en lederkarriere, som du ønsker at bygge videre på.

Det væsentligste er, at du er velreflekteret omkring ledelsesopgaven og dens forskellige facetter.

Derudover forventer vi, at du har en lang videregående uddannelse og har flere års relevant erfaring fra centraladministrationen – gerne fra et departement eller en anden stilling, hvor du har erfaring med interessenthåndtering, udarbejdelse af beslutningsoplæg og lign.

Du har evnen til at formidle komplekse problemstillinger klart og forståeligt for forskellige målgrupper, og trives med at skabe relationer og bygge bro til interessenter.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer om ugen med forventet ansættelse som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Skatteministeriet. Der er mulighed for forhandling af tillæg baseret på kvalifikationer. Stillingen ønskes besat 1. december eller snarest muligt derefter.

Interesseret?
Du kan få mere at vide om stillingen hos Kontorchef Laura Meyer Harrison[email protected] eller +45 2098 3306.
For spørgsmål omkring ansættelsesforhold eller Trafikstyrelsen som arbejdsplads kan du kontakte HR-Partner, Sofie Kirkegaard på +45 4178 0201 eller Maria Hasselstrøm på 41780355.

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV senest den 20. oktober 2024 kl. 23:59. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. oktober. Der anvendes test som led i rekrutteringsprocessen.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Hovedstadens Psykiatri

    Teamleder til sikkerhedsteam i Psykiatrien

    Fuldtid

    Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Ved Sporsløjfen 10, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Enghavevej 40, 1674 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job